Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
lige Frenislillinger af Hustruen, der med den sovende Dreng paa Skødet be-
tragter Aftenrøden, var fremkomne saa mange Mile borte fra det Sted, hvor
Modellerne sad. Og dog er det jo lydeligt, at hun længes, at Tankerne gaaer
til en Ven, der er fjern, til
hendes Mand, Maleren,
hvis Staffeli staaer ube-
nyttet i en Krog. Fru Mar-
strand boede da i et
Taarnværelse paa »Sla-
raffenbergslottet« , Rat-
lenbergs Villa, hvor især
RafTenbergsganileSviger-
moder var god og kærlig
mod Poul. El af Fru Mar-
strands Breve begynder
saaledes: »Saa gik da en-
delig Solen op for mig
Fredag Middag 1 Den
længselsfuldt ventede
rødglødende Skikkelse
saae jeg oppe fra mil
Taarnbur langtfra kom-
me med et stort Brev i
Haanden.« Tanken ledes
uvilkaarligt hen paa et
Motiv, Marstrand mange
(lange har fremstillet og
varieret, uden al han dog
just behover at have fun-
det det i Brevet fra sin
Hustru.
Hun længtes lige saa
stærkt efter ham, som han
længtes efter hende. Var
el Brev fra ham forsinket
under Vejs, blev hun uro-
lig, bekymret for hans
Humør og hans Helbred. De havde begge bedraget sig ved at tro, at der for Poul
snart var en Broder eller Søster i Vente. For saa vidt kunde hun og Poul godt,
som oprindelig bestemt, være rejst med til Italien. Marstrand søgte al trøste
hende og sig selv ved Betragtninger over Rejsens mange Ulemper. Men jo oftere
Det laMige ventede Brev.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
