Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
blev en Maaned og levede meget sammen med Marslrand; af Fru Skovgaard
malte Marstrand i Venedig et godt, om end lidt tørt Portræt. »Hans Natur er
begrændset men solid, og jeg kan godt lide den Slags«, skriver Marstrand om
Skovgaard. »I det Hele foler jeg selv, at det kommer an paa at begrændse sig
og indenfor Grændsen at udvide sig, thi der er Indhold nok i det ringeste Rum.«
Marstrand opnaaede dog aldrig just at finde sin Styrke i Begrænsningen.
Til megen Ærgelse for Marstrand var de Efterretninger, han modtog hjemme-
fra. Han havde næsten lige saa mange Elendigheder, Møjsommeligheder og
Bekymringer af al være Direktør for den Institution, han spottende kaldte »det
skjonne Akademi for de kongelige
Kunster«, som hans Ven Sancho
Pansa havde haft af at være Gu-
vernør over sin 0. Constantin
Hansen kunde ikke indtræde i
Akademiet før Reformen havde
fundet Sted, og Reformforslaget
havde endnu ikke opnaaet kon-
gelig Sanktion. Mod Marstrands
Ønske blev Eckersbergs Profes-
sorpost opslaaet vakant. At Aka-
demiet i Juli 1854 valgte Niels
Simonsen til Eckersbergs Efter-
følger, forekom Marstrand at
være eu ny Plet i Akademiets
Historie. »Du maa ikke tro,«
skriver han i Brevet til Roed,
som havde søgt Professoratet, »at
det ikke har gjort mig ondt, at
det skulde faa det Udfald, det fik, men da jeg vidste, at han skulde vælges,
vilde jeg ikke stemme med. Havde jeg været hjemme er det muligt at del
kunde havt Indfiydelse, men her umuligt, og følgelig opgav jeg heller at gjøre
fiasco. — Forøvrigt hører jeg at det gaaer saa daarligt og slapt ved Akademiet,
og det er ingen Fornøjelse at lænke paa den Anstalt. Ja, den Kunst den er god
nok, naar den bare ikke skulde tillorvs med alle andre Industrigenstande. Jeg
vilde ønske alle Udstillinger Fanden i Vold, og var man selv ikke fordærvet og
uværdig til at omgaaes den rene kydske Muse, saa drog man sig ud af Vrøvlet,
og lod hende, forsaavidt hun vilde bruge Ens Fingre i sin Tjeneste, virke ube-
mærket og stille for de Faa som forstod hende.«
Efter bitre Klager over Livets Korlvarighed, Kunstens Vanskelighed, sin Al-
der og sin Vanmagt, tilføjer han : »Lad os nu see, om maaske Holger og Poul
kunne faae nogen Profit af os, saa ere dog maaske vore Erfaringer ikke ganske
Venetianske Piger i en Kirke.
(Tegning til det 1854 malte Billede).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
