Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
308
tel klanlle Discii)cl med den hypokondre Rynke ved Næseroden, med Kristus-
liaarel og Kristusskægget. Modellens plebejske Udseende konlrasleier besyn-
derligt mod det tillavede i Frisuren. Det venstre Øje sidder et godt Stykke
over det liojre. Begge Disciplenes Hoveder er malte i stygge sortrøde Toner.
Hvilken Ulykke, at en Kunstner, der i Henseende til Tanke og Vilje var en saa
uforlignelig Kunstner, ikke havde l’aact Haanden dresseret til at tjene Tanken
og Viljen bedre! Tilfældet vilde, al jeg den samme Dag, paa hvilken jeg foislc
Gang saa Marstrands Altertavle i Faaborg, i Odense havde set en Udstilling,
paa hvilken der fandtes et stort bibelsk Billede af en ringe fransk Kunstner.
Det var rigtignok ganske blottet for »det indre, som man kalder Aand,« det var
et tomt, smagløst, taabeligt, vederstyggeligt Billede, men det var malt med en
glimrende Færdighed, der skyldtes en meget solid Kunstneropdragelse. Der var
ingen Øjne og Ører, der sad galt. Ved Siden af denne overlegent sikre Formbe-
handling syntes Marstrands grov og raa. Til Gengæld havde Marstrands Bil-
lede den udmærkede Kærne, som fattedes del franske. Var Marstrands malt,
som det er tænkt og følt, vilde Billedel have kunnet staa de store Kunstneres
Mesterværker værdigt ved Siden.
Der er dog en Del af Billedet, som ikke skuffer, naar man træder del nær.
Det er Landskabet. Det minder om Italien, om Bjergene, der omgiver den um-
briske Slette, eller om Egne i Sabinerne. Paa en af Højderne knejser en gammel
Borg, de blaa Skygger paa Bjergets Side virker smukt mod det fjernere Land-
skabs varme Lys, som har stærkest Glans ved Disciplens mørke Profil. En
hvid vandret Linje skærer gennem Landskabet. Først naar man ser Billedet i
ringe Afstand ser man, hvad det er, der danner denne gode Linje. Det er en
Flok Faar, som en Hyrde driver gennem Dalen til Folden, eller rettere, viser
Vejen mod Hjemmet, thi Faarene følger ham. En Staffage med smukkere Stem-
ningsvirkning kan neppe tænkes.
Lærredets Bagside bærer en Paaskrift i to Kolonner med store Bogstaver.
Til højre læses: »Denne Altertavle og dens Indfatning have velædle og velbyr-
dige Hr. Agent og Kjøbmand samt Æresborger Lauritz Peter Voigt, Ridder af
Dannebroge og Dannebrogsmand samt Ridder af den svenske Vasa-Orden og
den russiske St. Annæ Orden, og hans Frue Anna Christine Voigt, født Brandt,
anskaffet og skjænket til Kirken i Anledning af deres Guldbryllup d. 10 Juli
1855.« Til venstre læses: »Denne Altertavle er i Aaret 1858 malet af høiædle og
velbyrdige Hr. Professor Vilhelm Christian (I) Marstrand, Ridder af Dannebrog
og Æreslegionen.«
»Efter Faaborg -sagen, som jeg fik afgjort hel og holden med Pengene i
Lommen og et Afskedsgilde med Champagne etc, kom jeg her igaar Middags«,
skriver Marstrand fra Stege d. 25de Sept. 1858 til sin Hustru. Han siges under
Gildet i Faaborg at have været i sit mest straalende Humør. De 1300 Rdl., han
modtog for Altertavlen, kom ham i høj Grad tilpas, hans Indtægter var ingen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
