Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
taget, saa haaber jeg, at det ikke vil være Dem ubehageligt al modtage dette,
men see paa del med milde Øine.« Marstrand havde tiltænkt Litografiet et Par
Verslinjer, som han havde bedt Ploug om at skrive. Men Ploug følte sig svigtet
af Inspirationen, og ønskede sit Navn fortiet, hvis Marstrand anvendte de Rim,
han sendte, »thi jeg erkjender klart deres Ubetydelighed.« Plougs ikke anvendte
Udkast lyder saaledes:
»Der gaar en Klang fra Læben, skjont den tier.
Af Sjælens drømmerige Melodier;
Og Oiet, skjønt det speider i det Fjerne,
Udsender Lys som Tankens klare Stjerne.« —
Efter at Porlrætet var færdigt fra Marstrands Haand, har det undergaaet en
lille Forandring. Da Moderne forandredes i Fru Heibergs ældre Aar, forekom Kjo-
len paa Marstrands Portræt hende generende stumpet. Hun anmodede Carl Bloch
om at forlænge Kjolen med en Smule Slæb, og han opfyldte hendes Ønske. —
I Sommeren 1859 malte Marstrand i Sorø Porlrætet af Ingemann. »Idag«,
skriver han hjem d. 29 Juni, »har jeg begj’ndt paa den gamle Ingemann og er
vel tilfreds med Begyndelsen. Jeg har faaet et godt Malervauelse paa Acade-
miet i Sollenitelssalen fra Kl. 12 af, fri for Sol, og hans Hoved tager sig male-
risk ud. — Jeg maatte da strax jeg kom gaae Skjærsilden igjennem og see Fru-
ens Malerier, som var opstillede og fernisserede paa den mest slaaende Maade
for at blænde mig. Jeg slap nogenlunde fra Pinen at skulle sige min Mening
om dem. Det var godt at jeg holdt mig i Skindet, thi del vilde have gjort mig
ondt at komme til at støde hende, da det er en grumme rar Kone, som baade
giver mig god Seng og god Mad, — med mindre at saa godt som ingen Yttring
maaskee kan have været stødende, dog maa jeg sige at jeg ikke mærker andet
end Venlighed af hende og af ham med, som er en grumme godmodig og ven-
lig Mand. Han ryger hele Dagen og pusler i sin gamle forrøgede Studerestue
og spadserer Sniaatoure i sin malerisk forgroede Have med Udsigt over Søen.
Her er meget smukt men noget begrændset.« I et senere Brev udtaler Mar-
strand sin Glæde over i Sorø at have trulTet Heise, »thi han spillede gierne for
mig baade i sit Hjem, i Kirken og i Salen mens jeg maler, hvilket Du veed jeg
sætter stor Pris paa«, og Rektor Bojesen, »som har bevaret sin Livlighed paa
dette ensomme og indesluttede Sted, som rigtignok paa alle de andre, Lærere
og øvi-ige Folk, synes at udøve en vis søvndyssende Indflydelse. Man kan vist
her let blive en Philister, et apatisk Vanedyr. — Delte gamle Hus hvori jeg
boer er især ganske forskrækkelig indeklemt, hverken Ingem. eller hans Kone
holde af frisk Luft, Huset har sin egen uendelig gamle Atmosphære og er op-
fyldt af Blomster og Malerlugt.« Porlrætet haaber han d. 3 Juli at f;ia fuldendt,
saa det da, om det er tilstrækkelig tørt, kan faa den siste Retouche, »jeg har
kilet dygtigt paa alla prima og kan nok faae det nogenlunde gennemfort, dog
vilde det i saa Henseende været bedre om det var bleven anlagt, men saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
