- Project Runeberg -  Wilhelm Marstrand 1810-1873 /
378

(1905) [MARC] Author: Karl Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

378
og Forklaring: »Minister Guldberg vil gjøre noget for Wessel, men dennes
Ønsker indskrænker sig til — en Pris.« Billedet giver en meget god Karakteristik
af den geniale Zigojnernatur, der har sin Uariiængighed kær og søger at redde
sig ud af en ham pinlig Situation ved et l)on mot, som heldigvis falder i god
Jord hos den alTahlc Hofmand. Men det er dog mindre interessant og betydeligt
end dets Modstykke. »Arendses sisle Besøg hos Kwald ved dennes Sygeleje-.
Motivet maa have
TsJiia’At’i^ I væMet Marstrand meget
kært, han har malt det
fire Gange. Ligesom Bil-
ledet af Audiensen hos
Guldberg er bygget over
Juels Portræt af Wessel,
er Billederne af Arend-
ses Besøg bygget over
Clemens’ smukke Profil-
tegning af Ewald; dens
Udtryk af Lidelse og
Vemod er deres Grund-
stemning. Krumbojet
af Gigten ligger Digteren
til Sengs paa sil fattige
Kammer i Rungsted
»uden andet Selskab
end sin Kummer og sine
Smerter . Lyset er ned-
brændt i Stagen, men
en lille Rose dufter fra
Glasset paa hans Bord.
Han mindes fordums
Dage; da ser han —
eller tror at se — den
tabte Ungdomselskede staa ved hans Leje, sorgfuld, højtidelig; »blege og ind-
faldne var den Dejliges Kinder, og en mat Gnist af den mig saa bekjendte Ild
skinnede endnu i hendes Øine.« Hun lagde Spidsen af sine Fingre paa hans
skælvende Haand, sukkede »De forrige Tider ere forsvundne, Ewald!« og var
atter borte. »Ja, de ere forsvundne! sagde jeg og saa stivt paa det Sted, hvor
hun havde staaet, og ikke en eneste venlig Taare vilde lindre mit beklemte
Hjerte. O min Arendse, min Arendse!« Marstrands Billeder illustrerer Ewalds
Beretning saa veltalende udtryksfuldt, som denne overhovedet kan illustreres.
I nogle af de mange Tegninger til Billedet er Arendses Skikkelse maaske liv-
Ai-fiulse hos E\\;i!<I.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marstrandw/0392.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free