Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402
nød at se, hvor Marslrand kunde bide om sig, og saa kom jo dertil, at lian imod
mig var idel P21skværdighed og Forstaaelse«.
Ansøgere om Akademiets Stipendier kunde, naar de søgte Marstrand og
var saa uheldige at træffe hans barske Sjæl, faa hans Mening om deres Kvali-
fikationer at vide paa en Maade, de ikke har Grund til at mindes med Gia’de.
Han skjulte ikke sin ærlige Mening om et Kunstværk under Fraser eller Kom-
plimenter. »Jeg kan ikke lide den Kammerraad, Du der har malt !« sagde han
til Roed om Pilatus paa Altertavlen med Kristus, der fremstilles for Folket. Det
er karakteristisk, at han selv omtaler, hvor vanskeligt det var ham at holde sin
Mund, da Fru Ingemann viste ham sine Malerier. Dog var han ingenlunde al-
tid streng i sin Dom; lovende Begynderarbejder kunde han vise stor Interesse
og yde megen Anerkendelse. Og de, der antog Bryskheden i hans Væ’sen for
at stamme fra Hovmod og Selvfølelse, log grundigt Fejl; han var stedse ind-
til det urimelige selvkritisk og beskeden, vedblev at stille strengere F"ordringer
til sig selv end til nogen anden. Da en ung Kunstner viste ham sine Billeder,
der mod Forventning aldeles ikke faldt i Marstrands Smag, fandt han de tro-
stelige Ord: »Naa ja, vi laver jo næsten allesammcn ikke andet end Skidt 1«
»Ja, havde man endda faaet den Slags Opgaver, medens man var ung,« sagde
han til Carl Bloch, da han saa Billedet af Prometheus, »saa kunde der dog
maaske være blevet noget af En I« Naar han om Aftenen skulde drikke The
hos RalTenbergs, kunde han tage Bendz’ lille, vidunderlig delikat behandlede
Portræt af Kæresten, — det Billede, som nu er stjaalet fra Galleriet, — ned fra
Væggen og falde rent i Staver under Betragtningen af det, saa han overhørte
Indbydelsen til Aftensbordet, og først, naar den lilev gentaget, for op og hængte
Billedet paa Plads med Udraabet: »Fanden piske i det I« —
Efter alle Vidnesbyrd svarede Marstrands Betydning som Lærer afgjort
ikke til hans Betydning som Kunstner. I saa Henseende kan han aldeles ikke
maale sig med Eckersberg. Han skildres som ret lunefuld og uberegnelig i sin
Lærervirksomhed, oftest var han gnaven og faamælt, til andre Tider kunde han
passiare meget livligt med Eleverne, undertiden kunde han være ret overbæ-
rende i sin Dom over deres Arbejder, til andre Tider skræmmende ubarmhjertig.
I Reglen ødslede han ikke med Opmuntring eller Lovord. En af Eleverne —
Zahrtmann — mener, at han herved fulgte de bedste pædagogiske Principer, alle
anstrengte sig dobbelt for at høste den sparsomt faldende Anerkendelse, det var
saa vanskeligt at vinde. Marstrand havde som Lærer i alt Fald det store F’or-
trin, at han selv saa udmærket godt forstod Sammenhængen i en Figur, Karak-
teren af enhver Bevægelse, og han søgte at aa))ne Elevernes Øjne for disse Ting,
anbefalede dem stedse at søge Helheden, ogsaa i den rent maleriske Virkning,
Helhed i Lyset, Helhed i Skyggen. Men Finhed i Formkarakteristiken kunde
han ikke kere dem. Og han havde ncppe fuld Forstaaelse af, at Elevernes fam-
lende Forsøg viste individuelle Synsmaader, som netop skulde respekteres og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
