Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
406
gennem Haven, hvis Dyr, forenede Par og Par, betragter Skabningens Herrer.
Men Slangen l’rister Eva. Hun staar under Kundskal)stræels Skygge og strækker
Haanden op mod den l’rislende røde Frugt; forgæves minder den tililende Adam
hende om Herrens strenge Forbud; Æbler er til for al plukkes. Da hun har det
i sin Haand, byder hun det til Adam; han løfter vel sin højre Arm og ])eger
mod Dommeren deroppe, men hans venstre Haand fastholder kærligt hendes
højre, som hun har lagt paa hans Skulder; hendes Smil er saa blødt, hendes
Øjne saa blanke, han kan alligevel umuligt nægte at opfylde hendes Ønske.
Marstrand har tegnet Adam, der paa Skoledrenge -Vis hopper op og hænger sig
fast i den lavest siddende Gren paa Kundskabens Træ for at tynge den ned til
Eva, at hun kan tage saa mange Æbler, hun lyster; saa skal de spise dem sam-
men. I en anden spø-
gefuld Fremstilling
har Marstrand ladet
den nys opvaagnede
Eva rejse Overkrop-
|)en og støtte den paa
Armene, medens hun
med et gaadefuldt Smil
betragter den snurrige
Fyr, der ligger foran
hende paa begge sine
Knæ med frembøjet
Hoved og tilspidset
Mund. Eller er det
ikke Adam og Eva? Maaske blot Mand og Kvinde, Han og Hun?
Kun i et enkelt Udkast har Marstrand tegnet Adam, der stotter og trøster
Eva, da Englen jager dem af Haven. Angeren, Skammen og Sorgen over Synde-
faldet har han ikke følt sig kaldet til at fremstille.
Den nyfodte Afrodite i Havets Skum er kun Eva med et andet Navn, ligesom
Jagtnymfen, der udhviler sig i Skovensomheden, hvor sagtens Zeus eller Apollon
vil undres og glædes over hendes Skønhed, som Adam over Evas. Og Adam
forvandles til Hyrdedrengen Paris, der paa Idabjerget rækker Kærlighedsgud-
inden det stedse fristende Æble som Sejrspris, fordi han i hende genkender den
sande Eva. Marstrands paafaldende talrige Fremstillinger af Paris’ Dom er ikke
alle lige ypperlige, nogle af de bedste erindrer fuldt saa meget om Indledningen
til »Ulysses von Ithacia« som om den græske Mytes Originaltekst. Paris og
Marstrand ser da paa de tre Gudinder med et meget kritisk Blik. Den sure,
halvgamle .luno med den laskede Krop, den knibske. Hove Minerva og Venus,
der aabenbart har udviklet sin Forforekunst i Erfaringens Skole, synes ikke
hjemmehørende i Olympen. I den bedste af Skitserne er Scenen henlagt til et
Eva os Adam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
