- Project Runeberg -  Wilhelm Marstrand 1810-1873 /
419

(1905) [MARC] Author: Karl Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

419
anden Idee til Billeder.« — Udtrykket, at Marstrand i Rom »forefandt Alt ved
det Gamle,« bør dog ikke tages for bogstaveligt. Han siger selv, at Kunstnerne
ikke mere spille »første Violin«, de Fremmede er blevne for talrige, »og det
gamle Liv, men som jo rigtignok havde sit naturlige Centrum i Thorvaldsen og
de andre Gubber, er reent forsvundet.« Dog beklager han ikke, at Kunstnerne
har ophørt med at slaa sig ned i en længere Aarrække, »nu kan hvert Land
maaskee bedre uddanne
sine egne Kunstnere, det
vilde da idetmindste være
naturligere.«
Det var sandt, at han
havde faaet »betydeligt
mere Vand i Hlodet.«
Han følte sig gammel og
skrøbelig, var undertiden
træt, ofte mismodig. »Pas
godt paa dine Øjne,«
skriver han til Poul,
»de vare undertiden lidt
svage; med mine gaaer
det tilbage, jeg kan ikke
længer see ret skarpt og
tegne smaa Ting kan jeg
ikke, men jeg er ogsaa
snart de 60. Forøvrigt er
jeg rask og sveder dyg-
tigt, men kan dog ret
godt marschere.« »Ak
ja,« skriver han i August
til Broderen Troels, »det
er dog vel det Bedste,
naar man bliver ældre, at man kan være noget for Børnene, thi Forhaabningerne
for En selv voxer ikke med Aarene. Jeg, som har al denne Verdens Herlighed for
Øinene, seer dog med temmelig Ligegyldighed paa det og er snarere noget træt
deraf end egentlig nydende. Men nu skulle de Unge begynde.«
Efter en Udflugt til Neapel og Omegn slog Marstrand og hans Rejsefæ’Uer sig
i Efteraaret til Ro i Olevano. »I Dag,« skriver han herfra den 7. Sept. til Thiele,
»er Campagnen og Volskerne indhyllede i lange Regnskyer, saa vi maa sidde
inde. Vi leve forøvrigt her en Art Familieliv. Det er her, hvor E. Meyer har levet
saameget, og det er rart, at hans Minde lever endnu her saa stærkt. Familien
her har han gjort meget Godt; det er gaaet noget tilbage for den. Konen er en
Del genstridige Æsel.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marstrandw/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free