Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
421
Baggrund og en højere Luft, er Figurerne vistnok forst efter Marstrands Hjem-
komst indføjede i Landskabsstudiet. Skitsen staar i Henseende til Alvor, Stor-
ladenhed, Stemning og Skønhed uendelig højt over ALirstrands Ungdomsforsøg
paa at behandle ligeartede Emner, men beviser dog vel ikke, at Marstrand paa
sin sidste italienske Rejse havde lært noget væsentlig Nyt.
Og det havde han dog lært. Det fremgaar maaske ikke just af de legemsslore
Studier efter karakteristiske Modeller, det smukkeste og mærkeligste af dem er
Kvinder knuser Majs.
et ikke helt fuldført Billede af en ung Sabinerinde, der smilende giver sin tykke
Dreng Die; Drengens friske Livfuldhed kan virkeligt bringe Rubens’ Mesterskab
i Erindring. Men Skitserne og Inleriorstudierne viser os, at Marstrand i 1869
har faaet et nyt Syn paa Italien. En let behandlet, noget brunlig, men udmærket
afstemt Skitse viser nogle Kvinder, der i et fattigt Rum, fra hvis aabne Vindu
der er Udsigt til den klare Luft og de blaa Bjerge, er ivrigt beska^ftigede med at
knuse Majs. Mellem Marstrands Tusinder af ældre Tegninger med italienske
Motiver hører selv en flj’gtig F’ remstilling af Italienere i Færd med alvorligt Ar-
bejde til de allerstørste Sjældenheder. Marstrand synes i 1869 at have set, at det
Folkeliv, der kun var en broget Karnevalsfest, tilhørte Fortiden, Traditionen,
maaske i Malerkunsten Konventionen. Han iik ikke længere Øje paa de skønne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
