- Project Runeberg -  Wilhelm Marstrand 1810-1873 /
440

(1905) [MARC] Author: Karl Madsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

440
gruer ved det. Nu foreslaaer Billedet til Hanken, og derefter skal jeg male de
to Hilleder paa Siderne af det store i Universitetel, — men der horer Kra’fler
til, og jeg vil haahe, at de ikke svigte.«
Det lykkedes virkeligt Marstrands Energi først i Oktober at faa det store
Universitetsbillede fuldført. Men Anstrengelsen havde vieret større end hans
svage Helbred kunde taale. D. 16. Oktober 1871 sank han pludselig uden Smerte
ned af sin Malerstol, ramt af et apoplektisk Slag.
Det var ikke særlig voldsomt. Den ene Side blev lam og venstre Arm kunde
han aldeles ikke røre, men Hovedet blev ikke angrebet. La-gerne gav ham det
bedste Haab om at han kunde genvinde sin Førlighed, dog maatte han ikke
vente, at Helbredelsen vilde ske hurtigt. Allerede d. 6. Nov. var han i Stand til
at skrive et lille Brev til Poul. Datteren Julie skriver i sine Tilføjelser til Brevet:
»Kjære Poul, du kan tro, det var en slem Tid, men nu er Fader som du seer,
dog meget bedre, men det gaaer jo meget langsomt, som ogsaa alle Mennesker
sagde fra Begyndelsen at det vilde. Han ligger jo næsten hele Dagen, og sidder
kun oppe 3—4 Timer, men det er saamænd allerede godt. Armen kan han endnu
sletikke røre, men Benet er meget bedre, det kan han bevæge til alle Sider. Fa-
der skriver, at jeg ikke vil have at han skal skrive mere, fordi han maae egent-
lig sletikke bruge Briller, da han paa ingen Maade maae anstrænge sit Hoved,
men vi tænkte nok at det vilde glæde og berolige Dig at see, at han er saa rask
at han selv kan skrive, og han havde saadan uhyre Lyst til at skrive til Dig. —
Vi søger paa alle mulige Maader at more Fader, kan du nok tænke dig, jeg maae
læse alt hvad der staaer i Aviserne høit, og tillige alle mulige Bøger, da han
helst intet maae la’se selv. Musik kan han nok taale, og alle Mennesker er og-
saa parate til at more ham. Frk. Flensborg kommer gjerne to Gange om Ugen
om Aftenen og spiller, og Nicoline spiller ogsaa en heel Deel for ham, hun spil-
ler virkelig godt. Baade Frøken Pfeil og Nanna Lehmann have tilbudt at synge,
og Bedstefader (et Spøgenavn for F’ru Marstrands Nevø Conrad Weidemann)
kommer næsten hver Aften og fortæller, hvad der passerer i Byen. Petra sørger
for at vaske og rede ham om Morgenen, og saa for hans Mad, hvilket vist ikke
er saa nemt. Christy maae være Abekat og lægge Kabale, hvilket hun netop nu
er ifærd med, skjøndt det rigtignok ikke er Tiden til at spille Kort, da Kl. ikke
er mere end 2 V2. Du kan saaledes see, vi hver har vor Bestilling. — Idag er det
accurat 4 Uger siden at Fader blev syg, det er jo rigtig nok lang Tid at ligge,
især for ham, som du veed ikke holder meget af at drive, men han er virkelig
meget taalmodig, og hvad kan det ogsaa hjælpe, naar han veed at han ikke kan
arbeide. Jeg troer nok, at han trængte umaadelig meget til at hvile sig rigtig ud,
saa naar nu han har hvilet sig nok, bliver han nok rigtig rask igen.«
Hele Vinteren gik omtrent paa samme Maade som dette Hrev beskriver. Stor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:28:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/marstrandw/0454.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free