Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
443
Haaiui kunde ikke ret »træffe Linjen«. Men det oplivede ham meget at han dog
atter kunde male ; det oplivede ham ogsaa, at det færdige Billede straks fandt en
Køber. »Møllen gaar ikke saa daarligt,« skriver han til Poul. »Om jeg skulde
faae fat paa de store til Universitetet og Banken, er endnu uvist.« Brevet er un-
dertegnet: »Din efter Omstivndighederne meget tilfredse Fader.« Ogsaa et d. 3.
December skrevet Brev til Troels Smith er skrevet med særdeles godt Humor.
»Holst har rigtignok snakket; det Billede han maler op, var da kun en Tegning,
som han tilfældig fik at see hos en Træskjærer; imidlertid har jeg dog, hvad
han ikke veed, adskilligt Andet paa Staffeliet, som jeg med den ene Haand [)iller
ved og som efterhaanden vel bliver bedre, thi jeg er bedre og har Haab om at
kunne naa de Sechs und Sechzig meget hurtigere end til Dato. Tiden lober rask
og Livet er, som du siger, skjønt nok saalænge man har Øjne og Øren. Med
Alderdom kommer der mere Ro over En og man overlader til de Unge at tage
fat og glæder sig naar der blot skeer noget godt, og det gør der virkelig.«
Fru Heiberg skulde have et Billede til Tak for StaiTeliet. Noget særlig smukt.
Marstrand havde et F’otografi efter en Albertina-Samlingen i Wien tilhorende
Tegning af en ung Pige med Laurbærkrans paa Hovedet, en Tegning, som den-
gang antoges for et Værk af Rafael under Leonardos Paavirkning, men som rig-
tignok kun er en mishandlet og overarbejdet Tegning af en ukendt milanesisk
Kunstner. Efter dette Fotografi begyndte Marstrand at male et Billede til Fru
Heiberg. Den unge Pige med de friske, fyldige Kinder, de store, straalende Øjne,
det lille, lykkelige Smil om Munden, den ædle, plastiske Holdning syntes JNLar-
strand nær det Ideal af Skønhed, han selv havde søgt. Spørgsmaalet, hvad Skøn-
hed er, har vel faaet endnu fiere forskellige Besvarelser end Pilatus’ berømte
Spørgsmaal. Marstrand havde ogsaa givet det sin: »Skønhed er først og fremmest
Sundhed.«
Han dvælede nu gerne i Minderne om sin fjerne Ungdomstid, da han i Skøn-
hedens Land, selv sund og kæk mellem de Sunde og Kække, havde søgt at fange
Skønhedens Billede. Mellem hans gamle Tegninger, — der, efter hvad Troels
Marstrand fortæller, blev grundigt eftersete under hans Sj’gdom, — fandtes for-
skellige Udkast til en Fremstilling af en fed Præst, som i et Osteri ska^nler med
et Selskab af unge, smukke liomerinder. Marstrand fik Lyst til at male dette
Emne, egentligt det samme t^mne, han har behandlet i en kaad F"antasi, som
han har givet Underskriften »Den hellige Antonius paa Bal«.
Men medens han arbejdede paa dette Maleri, følte han atter sine Kræfter
svigte. I det Brev, han d. Uide Februar 1873 skrev til Poul, og hvori han, som
saa ofte før, raader Sønnen til efter endt Læretid at fæstne sig i Danmark og
tjene sit Fædreland efter Evne, er der Udtr5’k, som tyder paa, at han beredte
sig til at tage Afsked med Livet. »Vel kan jeg sidde og arbeide Noget, men hvad
der hører Kræfter til maa jeg lade ligge, og jeg har heller ikke stort Haab om
det bliver bedre. De fleste af mine Samtidige er nu ogsaa døde — og saa maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
