Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HIERONYMUS GEORG ZEUTHEN. 5
andre Maader. Vi har her et Eksempel paa Zeuthens Energi
- aldrig bliver han træt af at forbedre sine Methoder, lige
saa lidt som han betænker sig paa at opgive en Methode,
naar han kan finde en anden, der synes ham bedre.
Ligeledes har han ad lignende Veje, som den nævnte,
undersøgt og bestemt Dobbeltpunkterne ved flertydige
Afhængigheder i Planen og Rummet, og som den første funden en
Invariant, der optræder ved den entydige Transformation af
en algebraisk Flade i en anden. Værdien af denne sidste
Undersøgelse blev knap nok straks forstaaet. Det kom først,
da italienske Mathematikere henimod det forrige Aarhundredes
Slutning uafhængig af Zeuthen og ad helt andre Veje var
kommen til samme Resultat. Jeg erindrer, det var Zeuthen
en stor Tilfredsstillelse, da han langt senere gjorde sin sidste
store Udenlandsrejse, at de italienske Mathematikere med stor
Beredvillighed anerkendte hans Prioritet paa dette Punkt.
Invarianten hedder i Reglen nu den Zeuthen-Sigre’ske
Invariant.
Der er endnu et Par Afbejder, jeg maa omtale. De er i
og for sig af stor Værdi - for mig har de havt en særlig
Betydning. Den ene handler om Formen af algebraiske Kurver
af fjerde Orden, den anden om rette Linier paa algebraiske
Flader af tredie Orden. Det er ved Studiet af disse
Afhandlinger, at det i sin Tid lykkedes mig at udvide en Del af de
deri indeholdte Sætninger til ogsaa at gælde om
ikke-alge-braiske Kurver og Flader. Det er mig umuligt at skrive om
Zeuthens Arbejder, uden at bringe disse to Afhandlinger min
Hyldest.
Ved Tiden henimod 1880 sker dog en Stansning i Prof.
Zeuthens systematiske Undersøgelser. Hans Interesser var
begyndt at dreje sig henimod Historien. Zeuthens Interesse
for historiske Undersøgelser gik langt tilbage. Fra en mundtlig
Bemærkning, ved jeg, at det var Prof. Oppermann, der allerede,
da Zeuthen var Student, henledede hans Opmærksomhed paa
de Opgaver, der her laa for. Hans første historiske Arbejde
var en lille Artikel i Mathematisk Tidsskrift fra 1876 om
Brahmeguptas Trapezer. Men han skulde snart finde et rigere
Arbejdsfeldt, og man kan næsten datere Tidspunktet derfor.
Det var nemlig ved Prof. Hejbergs Doktorafhandling:
»Quae-stiones Archimedeae«. Det, som i denne Afhandling mest
vakte Matematikernes Opmærksomhed, var det, at Doktoranden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
