Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
0 c. JUEL :
kritisk fremhævede Spørgsmaal om Archimedes’
Kvadratrods-udregninger. I Handlingen deltog fra Mathematikernes Side
foruden Zeuthen ogsaa Professorerne Steen og Oppermann. Om
Zeuthens Hypothese var helt fyldestgørende, er her mindre
væsentlig, den var i hvert Fald interessant. Det, som man i
det korte Referat derom, han skrev i Tidsskrift f. Mathematik,
mest lægger Mærke til, er at Zeuthen her straks viser sig klar
over Forbindelsen mellem de forskellige Perioder i den græske
Mathematik. Han erkender, at de af Euclid i geometrisk Form
opstillede Sætninger ogsaa efter Euclids egen Opfattelse havde
en arithmetisk Anvendelighed - noget han senere uddybede
ved sin Opstilling af en græsk Arithmetik og en græsk Algebra
1 geometrisk Form. Ligeledes gør han opmærksom paa
Forbindelsen mellem Euclid og Diofant, hvorved man ikke maa
glemme, at mange endnu paa den Tid stod saa uforstaaende
overfor den græske Mathematik, at der kunde fables om en
indisk Indflydelse paa Diofant.
Allerede i 1885 fremkom saa den store »Keglesnitslæren i
Oldtiden«, der fastslog Zeuthens Ry som mathematisk
Historiker. Den græske Forf., som her frem for andre kommer
paa Tale, er Apollonius. Denne begyndte med at definere
Keglesnit som Snit i cirkulære Kegler - men fortsætter
dernæst ad ren plangeometrisk Vej. Zeuthen godtgør fuldstændig,
at denne Vej i alt væsentlig er den samme, som den, der
bruges i den nuværende analytiske Geometri med
Parallelkoordinater, og paaviser med stor Sandsynlighed, at
Apollonius ogsaa (paa Navnene nær) har kendt ikke ringe Dele af
Projektivgeometrien. Noget lignende var ogsaa Chasles
kommen ind paa, men knyttede sine Betragtninger til den senere
Pappus. Hvorfor Apollonius begynder sin Bog med Keglen,
stod indtil videre hen i det uvisse, da han egentlig ligesaa
godt kunde have begyndt med Kurvernes Ligninger, direkte
knyttet til Fladeanlæg - men ogsaa dette skulde Zeuthen
senere forklare. Den indgaaende Behandling af Archimedes
er i og for sig ogsaa interessant, men er særlig værd at notere
som det første Skridt, de Undersøgelser over
Infinitesimal-regningens Forhistorie, som han senere saa ofte med
Forkærlighed vender tilbage til.
Af den følgende Række historiske Arbejder, er der et,
som jeg maa standse ved. Det fremkom ved det skandinaviske
Naturforskermøde i København 1892. Det indeholder i al sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
