Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
11
viser derimod det Exemplar, der under Mærket K. 29 findes i det
kgl. Bibliothek i Stockholm, og hvorom jeg i «Ymer« 1886 har
givet en kortere Meddelelse (se hosstaaende Kopi derafj, hvorledes
man da tænkte sig denne Kyststrækning indlemmet i
Grønlands-kaartet. En Modsætning til disse paa Observationer baserede
Kaart danner det paa Tavle I kopierede Kaart, der ligeledes viser
Resultaterne af Rejsen i 1605, men som derimod er udarbejdet
af en Historiker. Jeg skal senere omtale dette ret mærkelige Kaart
noget nøjere og derfor her kun bemærke, at det har Betydning
derved, at det viser os, hvorledes man dengang tænkte sig
Grønlands Form og de gamle Koloniers Beliggenhed derpaa;
udelukkende efter islandske Kilder og navnlig uden Paavirkning
af Zenikaartet, der jo, siden Mercator adopterede det, spillede
en saa stor Rolle i Kaartene over det nordlige Atlanterhav.
Som det ses, er det Stephanius’ Kaart, der for Grønlands
Vedkommende er benyttet. Karakteristisk er det, at dette Lands mest
fremspringende, altsaa i Virkeligheden det sydligste Punkt, er
betegnet Høgeland, der efter Ivar B aar d s en er lig Hvarf,
altsaa lig det, vi siden Davis kalder Kap Farewel. Vestligere
kommer Herjulfsnæs og dernæst Eriksfjorden, der repræsentere
Østerbygdsfjordene, hvilket blandt andet er indlysende deraf, at
den næste Bugt er betegnet Vesterbygdsfjord. — Tavle 2 er en
Gjengivelse af Gud brand T h o r 1 a c i u s1 s egenhændige Kaart
fra 1606 x), der, som jeg antager, er tegnet til Arngrim
Jonsen s Grønlandia. Grønland har her faaet baade en anden Form
og en anden Retning, og heri har maaske Zenikaartet ikke været
uden Indflydelse, omendskjøndt det vel snarest er det nøjere
Kjendskab til Davisstrædet, der har bevirket Forandringen.
Ogsaa her ser man paa Landets mod Sydøst mest
fremspringende Punkt Navnet Herjulfsnæs og Vest derfor de to
sædvanlige Bugter, Eriksfjorden eller Østerbygden og Vester-
\) Gl. kgl. Samling. 4to. Nr. 2876.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
