- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Niende Hefte /
86

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

86

oprejst en Sten til hjendemærke, men ingen har seet den.
Endvidere fortalte Østlændingene, at de vare bange for, at
Europæerne skulde komme ind til dem med Skib for at hævne sig
paa dem, fordi deres Forfædre i gamle Dage havde afbrændt de
gamle Kavdlunak’ers Hus. Østlændingene havde ogsaa hørt
fortælle om et Skib, der engang havde været inde ved Kysten,
og som havde røvet et Par af Beboerne, med hvilke det var
sejlet bort. Dette henviser selvfølgelig til Europæernes
Optræden mod Eskimoerne paa Vestkysten af Landet i det 17de
Aarhundrede. Dette var alt, hvad de sydlige Østlændinge havde
at fortælle om de gamle KavdlunaJcer. Nordbofortællingerne
fra Vestkysten kjendtes forøvrigt aldeles ikke, medens man

kjendte mange andre Fortællinger fra Vestkysten, som ikke
k

handlede om Nordboerne.

Isen var i det hele taget meget spredt, og kun en smal
Stribe tættere Is, der laa noget tilsøs, adskilte Kystrenden fra
det aabne Hav udenfor. Men flere Steder spærredes dog Vejen
udfor Fjordene af tætte Isrevler, ligesom Isen ogsaa ofte
spærrede Sundene. Vi havde derfor flere haarde Kampe for at
bryde os Vej igjennem den med Øxer og Hager og for at
presse os frem langsmed Kysten. Flere Gange maatte vi efter
mange Timers ihærdigt Arbejde afvente gunstigere Forhold; men
vore Grønlænderes (især Hanseralc s og Samuels) Iver, Dygtighed
og Udholdenhed var rosværdig. Isfjeldene tiltog saavel i
Størrelse som i Antal.

Den 2den August ankom vi til Akorninarmiut, der er
Navnet paa den Egn, i hvilken Graah overvintrede. Her findes
to beboede Steder, nemlig Graah’s Vinterkvarter, der kaldes
Imarsivik (Navnet Nukarfik kjendtes ikke) og Orkua. Paa det
førstnævnte af disse Steder er der et temmelig unaturligt
Forhold imellem Antallet af mandlige og kvindelige Individer, idet
der af de 21 Beboere kun er fem mandlige, medens hele Resten
er kvindelige, selvfølgelig mest Børn. Man kan derfor ikke
undres over, at der fandtes en Pige paa omtrent 20 Aar, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:19:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/9/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free