- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Niende Hefte /
94

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94

Udvidelse, der anvendtes til Kogested, hvorfra et Røghul gik
op gjennem Taget.

Vi maatte have tilendebragt de vigtigste Jordarbejder ved
Huset, inden det begyndte at fryse. Men saasnart Taget var
færdigt, bleve Kasser og Beholdninger stuvede afvej en ind i Huset,
og vi afrejste paa videre Undersøgelser den 13de September.

Jeg havde lige fra Begyndelsen af Bejsen gjort min
grønlandske Besætning fortrolig med, at det nordligst beboede Sted
skulde være Maalet for vor Bejse. Dertil, nemlig Sermüigak,
gjaldt altsaa nu først vor Rejse. Veiret var meget uroligt og
regnfuldt, men Isen lagde os ingen større Hindringer ivejen.

Den 20de September bestege vi en 1550 Fod høj Fjeldtop paa
en 0, der laa paa den østlige Side af Sermüigak-Fjorden
Herfra toges Landet i Besiddelse i Kongen af Danmarks Navn
og kaldtes : Kong Christian den Niendes Land. Et
Stykke SV. fur Maaletoppen rejstes en over 3 Alen høj Varde.
Paa den skraa Klippe, der dannede Vardens Sokkel indhuggedes
en Inskription, og indeni Varden nedlagdes en Blikdaase,
indeholdende Myntsorter og et Pergainentspapir med Beretning om,
at Landet var taget i Besiddelse. Øen kaldtes Erik den
Rødes 0. Østlændingene havde allerede tidligere fortalt os,
at der om Efteraaret ikke fandtes Is i Havet udfor
Angmagsalik-Egnen. Det kunde derfor ikke nu undre os, at se Havet
aldeles isfrit saavel fra denne Top som fra andre. En svær
Brænding stod op mod alle de bratte Øer. Da vi fra denne Top
ikke fik Udsigt langs Kysten i Retningen mellem N. og NO.,
fordi den skjultes af højere Fjelde, bestege vi Dagen efter den
Nord for liggende 0, fra hvilken vi fik den ønskede Udsigt.
Fra det 2080 Fod høje Fjeld saaes Øerne udfor Kysten NO.
efter i en Afstand af over 7 Mil. Denne 0 kaldtes Leifs 0,
og ogsaa paa den byggedes en Varde, hvori der nedlagdes
en Beretning.

Aarstiden med uroligt Vejr var saa langt fremrykket, at jeg
ikke turde foreslaa min Besætning at rejse længere Nord paa,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:19:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/9/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free