- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Niende Hefte /
97

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97

Skindbetræk og mange Lamper brændende inde i dem, medens
vore Telte kun vare af Sejldug, beklagede de sig meget over
Kulde. Da deres Klæder tillige vare i en jammerlig Forfatning,
maatte vi bestemme os til at flytte i Hus.

Den 30te September kom vi til Tasiusarsik. Fuld Kraft
blev sat paa Husarbejdet, saa at vi kunde flytte ind den 3die
Oktober, da Huset nærmede sig sin Fuldendelse. En rasende
Snestorm gjorde nemlig Opholdet i Teltene højst ubehageligt.

Den 9de Oktober gjorde vi en Hejse over til den modsatte
Side af Fjorden, dels for at foretage Maalinger og besøge de
derværende Bopladser, dels for at forsyne os med Tømmer fra
et forladt Hus. Dette laa ved Nunakitit, en af de mange smaa
Øer ud for Kulusuk, med hvilket Navn den vestlige Del af
Cap Dan-Øen benævnes. Huset havde ikke været beboet siden
1881—82, da mange Mennesker vare døde i det; deres Lig
laa endnu saavel inde i Huset, som udenfor ved Stranden.
1 Huset fandtes meget svært Tømmer, hvoraf vi, da vi af den
nærmeste Arvetager havde erholdt Tilladelse dertil, medtog saa
meget, som vi uden Besvær kunde have i Konebaaden.

Vi havde smukt Vejr paa denne Udflugt, men da der ikke
var Spor af Is udenfor Kysten, var der en Del Dønning og
temmelig stærk Brænding. Vi afsluttede hermed vore
Baad-rejser i 1884. Konebaaden blev baaret helt op til Huset og
stillet med Bunden i Vejret paa fire svære Støtter, hvorpaa
den surredes for at bruges som Forraadskammer og Tørrerum
m. m. i Løbet af Vinteren.

Inden jeg gaar over til at berette om vore Arbejder i
Vinterkvarteret, vil Premierlieutenant Garde, som Leder af
Ex-peditionens sydlige Afdeling, meddele sine Beretninger for den
Tid Expeditionen var delt, nemlig fra den 30te Juli 1884 til
den 16de Juli 1885.

IX.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:38:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/9/0119.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free