Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
Bræens Overflade, var mere sneagtig. Paa en af de opdukkede
Ismasser saaes flere parallele Skurstriber fulde af Grus, som
altsaa hidrørte fra Bræens Underlag. Der løsreves mere end
dobbelt saa megen Is i Fonn af Smaais, som i Form af
fast Isfjeld, hvilket passer godt med Hedningernes Udsagn
om, ait Puisortok aldrig afgiver store Isfjelde, da det meste af
den Is, den afgiver, splintres til Smaais. — Medens vi havde
nok at gjøre med at iagttage Kalvningen og diskutere, hvad vi
saae, lagde vi slet ikke Mærke til, hvad der foregik hos
Grønlænderne, før pludselig en af Kajakmændene, en fra Østkysten
til Vestkysten indvandret, senere døbt, ung Fanger, kom hen til
os og henvendte nogle Ord til os i en temmelig bydende Tone.
Strax forstod vi ham ikke ret, men da vi vendte os om og saae
de andre Grønlændere staa som en Bække Billedstøtter med
Ryggen til Bræen, gik det op for os, at han forbød os at se
paa den. Da jeg ikke strax kunde gaa ind paa denne Alvor,
gjorde jeg lidt Løjer med ham og sagde, det var godt, at vi ikke
laa ud for Bræen under den Forestilling; men han var saa lidt stemt
for Spøg, at jeg indsaa, jeg ikke paa den Maade fik Bugt med
grønlandsk Overtro. Jeg sadlede da om og forestillede ham, at
det naturligvis ikke var rigtigt af os saaledes at trodse
Østlændingenes Forskrifter om ikke at se paa Bræen, og mindst
naar den kalvede; men det var vor Iver efter at lære
Grønlændernes Land at kjende, der var løben af med os og havde faaet
os til at glemme os selv. Den Forklaring kunde han bedre
bruge, et Smil trak op paa hans Ansigt, og han begyndte en
Række Undskyldninger, der gik ud paa, at han og den øvrige
Besætning personlig slet ingen Ængstelse nærede for Bræen;
men da nu Hedningerne det foregaaende Aar havde givet saa
mange Forsigtighedsregler, mente han dog, det var bedst at
følge dem. At det imidlertid ene og alene var Angst, der
havde drevet ham til den Optræden, han havde vist, derom
eider ingen Tvivl; sligt indlader en Grønlænder fra den sydlige
Vestkyst sig ikke paa, uden at han af sine, iøvrigt let bevæge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
