Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mint. Det undrede os lidt, at Salutskuddene, som vi afgav
skjulte i Isen, ikke blev besvarede; vi vidste jo, at Navfalik
havde Skydevaaben, og at han ellers ikke plejede at. knibe paa
en Salut; men da vi et Øjeblik efter havde et Par gamle
Hedningebekjendte paa Siden, og de efter Indtagelsen af en
dygtig Velkomstpris kom frem med deres Nyheder, erfarede
vi, at Navfalik var taget afsted paa en lille Sommerudflugt med
hele sin Familie til TJmanak. Om Hovedexpeditionen kunde de
selvfølgelig ingen Underretning give os. Det var ganske heldigt,
at Navfalik var rejst nordpaa, thi da det navnlig var ham og
hans Familie, vor Besætning kjendte, gav det dem Lyst til
saa snart som muligt at komme videre. Besten af Dagen den
8de benyttedes til at undersøge det Proviantdepot, Chefen kort
før vi skiltes i 1884 havde betroet til Navfalik’s Varetægt. Det
fandtes i en Klippehule højt tilfjelds ude paa Øen Ausivit, og alt
var urørt og i fortrinlig tør Stand. Om Aftenen «maal te s»
samtlige Østlændinge ved Tingmiarmiut; en Beretning efterlodes,
og da intet mere bandt os hertil, afrejste vi den 9de om
Morgenen, ledsagede af samtlige Kajaker fra Tingmiarmiut. Alle
Mændene vilde med os til TJmanak, og Fruentimmer og Børn
efterlod man ganske roligt ved Tingmiarmiut.
I stille, klart Vejr og spredt Is gik Vejen gjennem
det kun en god Baadslængde brede Sund Nord om Ausivit,
udenom J&iYsoÄ-Pynten og Nunarsuak. Havde vi ikke havt
Tingmiarmiut’erne med, vare vi ikke komne forbi Nunarsuak
den Dag, thi Isen laa tæt ind til Pynten ved Kingalik, og en
svær Strøm gjorde Passagen saa vanskelig, at vore Kajakmænd
forlængst havde erklæret det umuligt at komme videre.
Østlændingene vare imidlertid mere ivrige og vante til de
vanskelige Isforhold, og gjennem en snæver Bende tæt under Land
Konebaad jo ikke mere end Kanaler paa en halv Snes Fods Brede og
saadanne lade sig, som sagt, ofte finde fra en ordentlig Højde der, hvor
man fra en halvhundrede Fods Højde kun saae en uafbrudt hvid Ismark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
