- Project Runeberg -  Meddelelser om Grønland / Niende Hefte /
188

Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188

Vestsiden af Uvdlorsiutit Tunua dannes af et højt, takket
og temmelig bræfuldt Bjergland. 3 mindre Bræer vælte over
Fjeldene ud mod Sundet, og i Sommerdage gjenlyder Luften af
evig Larm fra dem; ingen af dem afgive imidlertid Isfjelde.

Nord for Uvdlorsiutit ligger den 7—8 Mil dybe, brede og
skjønne Tingmiarmiut-Fjord, i sin ydre Del begrændset af høje,
mægtige og snefrie Fjelde. Flere større og adskillige mindre
grønklædte og venlige Øer opfylde Fjorden og giver den et saa
tiltalende Anstrøg, at man næsten glemmer, at man er paa
Grønlands Østkyst, vant som Øjet er til den evindelige Sne og Is.

Fjorden begrændses paa Sydsiden indenfor Uvdlorsiutit af
Fastlandet som med VNV.-lig Retning trækker sig 6 Mile
indefter; det er paa tiere Steder fuldt af høje, stejle Fjelde, og
flere større Bræer skyde ud i Fjorden. Landet er temmelig
snefuldt og bliver et Par Vlil indenfor Uvdlorsiutit Tunua helt
isklædt; naar Sydsiden af den ydre Del af Tingmiarmiut-Fjorden
alligevel maa siges at have et tiltalende Udseende, er Grunden
den, at Fastlandet skjules af den langagtige, store 0 Takisok,
der med Fjordens Retning som Længderetning ligger I—2
Kvart-mil udenfor Sydsiden af Fjorden. Saavel Takisok som de andre
Øer i Fjorden ere vel bevoxede med Græs og Lyng, og de
benyttes ogsaa saa godt som alle vexelvis til Sommeropholdssteder
for Fjordens Beboere.

Vest for Takisok bliver Fjorden meget smallere end i den
ydre Del, og den indre, af Kalvis og Vinteris dækkede Del har
lidet tilfælles med de ydre smilende Egne. Fra Bræerne i det
Indre af Fjorden afgives ret betydelige Isfjelde, og ligesom

1 sydligere Egne seer man Indlandsisen hæve sig ganske jævnt
indefter fra det Inderste af Fjorden. Fjeldene paa Sydsiden af
Fjorden naae en Højde af 4000 Fod.

Nordsiden af Tingmiarmiut-Fjorden dannes paa de yderste

2 Mil af den store Tingmiarmiut-id og den Syd derfor liggende
Ausivit-0 (se Træsnit S. 98). Denne sidste er gjennemgaaende
lav, de højeste Punkter henved 800 Fod høje; langs Kysterne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 12 01:19:02 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/meddgronl/9/0210.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free