Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
241
Dale, der forbinde Fjordene med hinanden. Exempler ere
Kangerdlugsuatsiak- og AWm^eÆ-Fjordene og Dalene mellem de to
Fjorde. Disse Gange synes at være trængte frem efter et færdigt
System af Sprækker, ligesom Fjordene selv synes at være
Systemer af indbyrdes parallele Kløfter (se Kaartet over den
sydligste Del af Grønlands Østkyst og Kapt. Holms Bemærkninger
om Fjordenes Retninger S. 166). Sydgrønland kan godt nævnes
som et fortrinligt Exempel paa Diaklaser baade i større og
mindre Maalestok, saavelsom ogsaa paa de til Diaklaserne
knyttede Dislokationer. I Fig. 24 sees et Profil fra den nordøstlige
Del af Kidek’Y]orden, og flere lignende Profiler, men i betydelig
mindre Maalestok, fandtes ved Igdlokolik ved Lindenows-Fjorden.
Fig. 24. Granitgang i Gnejs ved Ä«<efc-Fjorden. Profilet er c. 1100 Fod langt.
Smaa Diaklaser have kun forsaavidt Interesse, som de tjene til
Bevis for de større Diaklasers Tilstedeværelse.
Forskydnings-Planerne gik i ovennævnte Exempler nøjagtigt parallelt med
Fjordens Betning. Aarsagen til disse Diaklaser maa tilskrives
Sye-nitens Udbrud. Man er vant til at tænke sig Diaklaserne som
Systemer af parallele Planer. Denne Fordring paa Parallelisme
kan man jo ogsaa til en vis Grad faa tilfredsstillet, hvor der
kun er Tale om Diaklassystemer i lille Maalestok, eller som
ligge fjernt fra den virkende Aarsag. Paavirkes derimod et
Plan, her en Landflade, af en Kraft paa et enkelt Punkt, saa ville
Hovedrevnerne radiere ud fra dette Punkt. Mindre Spring og
Bevner ville dannes lodret paa disse. Det samme er ogsaa
lx. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
