Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
249
Lokalbræ. Bundmoræner saaes flere Steder, f Ex. ved Kingorsuak
i Angmagsalik-Fjorden og i Ikatek-Sundel mellem Angmagsalik- og
Sermüigak- Fjord ene. Terrasser og Strandlinier, højere end Havets
nuværende Stand, veed jeg ikke at have seet. Derimod har jeg
ved Isi i Sermilik-Fjorden, ved Kangerajuk Syd for
Akorninar-miui og ved Tingmiarmiut seet Strandlinie dannet i Fjæren
mellem Høj- og Lavvande. Om Vinteren danner der sig
nemlig en Isfod, som undertiden kan være flere Meter bred. Naar
det nu begynder at tø om Foraaret, og de store Springfloder
komme, saa løsne de sig og rive de Stene med sig fra
Klippesiderne, som ere løsnede i Løbet af Vinteren.
Jættegryder iagttoges paa følgende Steder. Ved
Nagto-ralik (60° 32’) flere store, hvoraf en var 6 Fod i Diameter.
Tværsnittet var elliptisk, og den store Axe laa i Gnejsens Strøg.
Ved Kasingortok (60° 49’) fandtes to Jættegryder lige i Vandlinien.
Deres Diameter var tre Fod, og de synes dannede ved Havets
Dønninger. Den dybere, der var udhulet i massivt Fjeld, var
opfyldt af hovedrunde Sten, den anden, der laa paa en Sprække,
var ganske tom. Ved Anerdlijuitsek (65° 35’), Vest for Tasiusak,
var der flere store Jættegryder under Højvandsmærket. De vare
smallere ved Mundingen end længere nede, havde overalt
Tværsnit med Længdeaxen i Gnejsens Strøg og vare fyldte eller
næsten fyldte med mere eller mindre afrundede Sten.
Christiania i April 1887.
H. Knutsen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
