Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
Puisortok) Avanturinfeldspat. Enkelte Steder træder Hornblende
saa stærkt frem, at Bjergarten er Hornblendegranit. I et
saadant Hornblendegranit-Parti ved Karra akungnak forekommer et
ikke nærmere undersøgt augitisk Mineral i stor Mængde. Flere
Steder, især i Omraadet mellem Tingmiarmiut- og Mogens
Hejnesens Fjord, gaar den stribede Granit over i Gnejs, og
samtidig optager den nogle af Stederne Granat.
Mellem det nordlige Granitparti og Gnejsbæltet er
Overgangen ganske jævn. I Gnejsbæltet er Bjergarten almindelig
graa Gnejs. Den indeholder over store Strækninger Hornblende
og Magnetjernsten *), desuden er ofte Granat indblandet i enkelte
Lag, og Grafit forekommer lagvis i Gnejsen paa Nanortalik
og paa forskjellige Steder omkring Tasermiut- Fjordens
Munding. De fleste Steder er Bjergarten tydelig lagdelt, enten
i regelmæssige om end ofte i det store stærkt foldede Lag
eller ogsaa paa en saadan Maade, at Bjergarten bestaar af
smaa Granitknuder, omsnoede af forvirret krøllede Gnejslag.
Af den sidste Slags Gnejs findes en ejendommelig Afart,
der fører Granat og blaa Dichroit2) i den sydlige Rand af
Gnejsbæltet baade paa Østkysten ved Kangerujuk og paa
Vestkysten paa nogle Smaaøer, SO. for Nanortalik og paa Sydspidsen
af Sermersok. Da denne Gnejs kun er iagttaget paa faa
Punkter, er den ikke aflagt paa Kaartet med særegen Signatur.
’) Omkring SerJcet nua virker en Jerngnejs meget forstyrrende paa
Magnetnaalen (jvnf. Graah: Undersøgelsesrejse, S. 75). Lieutenant Garde
foretog her paa et Tidspunkt, da der var Ro i Magnetismen,
Deklina-tionsbestemmelser med en magnetisk Theodolith, hvor Naalen hang c.
4 Fod over Klippefladen. Skjøndt Observationerne gjordes paa et
fritliggende Terræn og paa Steder, der vare udvalgte som forholdsvis
jernfri, gave de dog umiddelbart efter hinanden over 3V20 forskjellig
Deklination paa 2 Steder der laa 76 Fod fra hinanden.
2) Det er rimeligvis dette Mineral, som af Laube (Die zweite deutsche
Nordpolarfahrt I., S. 123, og Geol. Beobachtungen, S. 76) kaldes Sapphir
og violblaa Korund. I hvert Fald opfattede jeg det paa Rejsen som
Laubes «Sapphir«, hvad der har givet Anledning til Angivelsen i en af
mine Rapporter og derfra i Petermanns Mittheilungen 1885, S. 58, at
jeg har fundet Sapphir paa Østkysten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
