Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
Scoresby1) saae i Østgrønland paa c. 70° N. Br. mange
Isfjelde, der indeholdt Lag af Jord og Sten. Et var saa stærkt
belastet med Sten, at han anslog deres Vægt til mellem 100 og
200 Millioner ft (mellem 50 og 100 Millioner kg.). Nansen2)
har beskrevet og aftegnet et belastet Isfjeld, som han saae paa
Østkysten mellem 67 og 65V2° N. Br. Det var af betydeligt
Omfang og 100—130 Fod højt. »Ved Foden af den næsten
lodrette Væg paa Forsiden var der en større Flade, der
var fuldstændig besaaet med Sand og Sten, saa det mest saae
ud som en Stenur. Det syntes paa Fjeldets Form og paa de Stene,
der endnu sade indefrosne i Fjeldsiden, som om det hele
oprindelig skulde skrive sig herifra og var styrtet ned, eftersom
Solen tærede paa Isen. Foran og tilhøjre for denne Flade med
Grus var der igjen et højere, mere ujævnt Parti, hvor der hist og
her var mindre Ansamlinger af Sand og Sten». Nansen fandt
endvidere, ligesom jeg, at den flade Polaris noget hen paa
Sommeren var snavset og fuld af smaa Mudderansamlinger, der
efter hans Iagttagelse tildels syntes at indeholde organiske
Bestanddele, idet de stank, naar man holdt Næsen til dem.
Forøvrigt saae han saa godt som Intet til, at Fladisen skulde
transportere Grus og Sten, ligesom det ovenfor beskrevne
Is-fjeld, der var fuldt af løst Materiale, synes at være det eneste
af den Art, han saae under sit c. 4 Maaneders Ophold i
Storisen. Han giver imidlertid selv Grund herfor, idet han skriver:
«At Eberlin oftere har fundet Sten paa Drivisen end jeg, er jo
meget naturligt, da den Is, han for en væsentlig Del har havt
Anledning til at undersøge, har været en saadan, der muligvis i
sahen wir durchs Glas sich deutlich bewegen und erkannten in ihnen
Robben, die wohl duvcli einen ungünstigen Zufall auf jenen Block gelangt
waren. Einige unbewegliche Punkte hielt ich für Felsstücke. Es scheint,
dass dieser Berg un ter Wasser abgebrochen war, just zu einer Zeit, als
auf ihm die Robben ruhten, die mit dem Eise auch hoch empor
ge-hoben wurden.* (1. c. S. 27.)
M Journal of a Voyage, S. 233.
2) Nyt Mag. for Naturv. XXVIII, S. 54—56, Naturen 18S7, S. 213—16.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
