Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
Det Væsenlige ved Ritmesteren, det, som gav
hans Tilværelse paa Gaarden Fylde og Farve,
var imidlertid hans Hengivenhed sor mine
For-ældre, især for Fader. Overfor „Fruen" var han
altid noget strammet op, og jeg har et Par Gange
overrasket ham i at bruge Ordet „Ehesen", naar
han mente hende, ligesom Middagsbordet ogsaa
sommetider hed „Paraden". Men han var en
altfor god Soldat til at nægte, at Escadronen
vilde fmøge frygtelig af fig, hvis der ikke var en
streng Chef, eller at man godt kunde holde af
ham, uagtet han var streng. Det var ikke, sordi
Moder i Virkeligheden sremtraadte streng ; men hun
var en harmonisk og overlegen Natur og kunde sige
Meget med et Smil. Men skjøndt Ritmesteren
upaatvivlelig dybt anerkjende hende og ikke i Reglen
vilde have undværet hende, var det dog hans
lykke-ligste Timer, naar Moder engang ^ hvilket
rig-tignok hændte yderst sjelden — var taget bort og
ikke kom hjem til Middag, eller naar hun efter
en Sygdom var Reconvalescent og savnedes ved
Bordet, uden at der var Bekymring. Saa bleve
han og Fader siddende lidt længer end
sædvan-lig ved en e^tra Flaske, og saa var det
tyde-ligt at mærke paa Ritmesteren, at han nu havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
