Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
Alt det for fig, fom hans Hjerte væsenlig behøvede.
Den Kjærlighed og Agtelse, der var i hans Blik,
og den sortrolige Hjertelighed, der var i hans
Stemme, staaer bestandig for mig fom et Tegn
paa et Mønsterforhold mellem Mænd. Fader havde
i sit Væsen den Sikkerhed, som betydelig Bcsiddelse
og praktisk Omsorg sor mange Menneskers Vel i
Regelen giver; men i saadanne Øjeblikke som de
nys-omtalte havde han tillige noget Barnligt ved sig;
han kunde blive begeistret ved Minder af personlig
eller almindelig Art, hvilket Ritmesteren ikke kunde;
thi i alle Minder, der vare ham dyrebare, hvad
enten de angik Kjærlighed eller hans første Unisorm,
maatte vel blande sig Mismod, om ikke noget
Dybere, og han gik ikke gjerne tilbunds i sine
Erindringer. Ieg har Grund til at huske, at de
engang sad saadan og samtalede og endelig kom
til at undersøge, hvad der i sin Tid havde vakt
mest Beundring hos dem, og Fader fortalte da en
Hiftorie, fom han rimeligvis havde fra en Bog,
men som jeg aldrig har stødt paa. En ung
Rid-der var indstævnet for den hemmelige Ret, der
holdt sit Møde under en stor Eg. Man var
uretsærdig imod ham og sandt ham skyldig; men
da Dommen sknlde fnldbyrdes, havde ingen af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
