Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
gjerne med — var det et lykkeligt, larmende Tog,
som Ritmesteren, endskjøndt han ikke gjorde sig
latterlig ved at commandere militairisk, dog sørte an.
Ieg mærker, at jeg ikke har holdt kronologisk
Orden. Da jeg var imellem sem og se^ Aar, soresaldt
en Begivenhed, der et Aars Tid ester bragte mig
den første Glæde og senere skulde skasse mig meget
mere. Ieg fik en Søster, og det var mig, der
lærte hende at gaae. Ieg var kommen til at lege
med hende og havde stillet hende ved en Stol,
hvori hun holdt sig fast; thi jeg mente, at hun
kunde godt staae, naar hun vilde. Saa vilde jeg
have hende over til en anden Stol, der stod nogle
Skridt borte; men alle Opsordringer hjalp ikke,
hun stirrede taus paa mig med sine store, brune
Øine. Saa tog jeg et Iordbær og spurgte, om
hun vilde have det, og pludselig gav hun skip og
løb over til mig og greb med den ene Haand i
Stolen og Iordbærret med den anden. Hvilken
besynderlig Henrykkelse, da hun saadan plndselig
blev Menneske^ Hvor jeg sorkyndte over hele
Gaarden, at hun knnde gaae, og at jeg havde lært
hende det^ As dette lille Øieblik og den sjælelige
Tilknytning, det efterlod, kan jeg fvagt,
tilnærmel-sesvis forstaae, hvorledes en Moder seer paa sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
