Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^4 Arvingen.
Følelse, hvori Hjertet udvider sig og længes ester at
tjene. Men jeg vilde ogsaa nok til Kjøbenhavn,
fordi Gaarden og jeg ligefom vare gaaede løs fra
hinanden, og fordi derinde var faa stort og
pragt-fuldt, og endelig fordi Valdemar dog ogfaa skulde
derind, naar han kom hjem fra sin Søreise.
Saasnart Beskutningen var tagen, var Fader
energisk med at saae den udsørt. Der blev skrevet
til Kjøbenhavn sor at ordne det Fornødne, og
imidlertid gik jeg omkring som allerede halvt
løs-reven, som den Asskedtagende, uden suldt at
sor-ftaae, hvad Assked og Adskillelse var. Naar man
ikke har prøvet at være borte, kan Phantasien ikke
ret foreftille fig, at man ester en Tids Forløb
virkelig ikke skal have det om sig, man nu gaaer
og færdes i. Men det staaer for mig, at der var
noget Blandet, Uroligt, Bebudende, i Sindet og
i Omgivelfern^ fom i felve Aarstiden. Det var
Efteraar. Det er en Tid, da det danske Land
mere end ellers bærer et Præg af Kraft. Marken
er bar, man feer Iordens Form skarpere; Vinden
feier stærkere hen derover og synes at have et
sjernere Maal og en strengere Villie nu, da Kornet
ikke længer med sine blide Svaininger ledsager
dens Bevægelser. Skovens Grønhed er askøst af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
