Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
vilde altid klattre op. Vor sørste Samtale sik vi
i Toppen af et Træ, hvor der rigtignok var
Kir-febær. Ieg forekom mig felv faa tam, og lod
beredvillig det „kjøbenhavnske Væfen" tage af mig.
Hans Forældre beklagede, da jeg kom over, at
Gaardene igjen vare gledne faa langt fra
hin-anden, og at de fjelden eller aldrig faae Fader.
„Ieg behøver ikke at sige Dig, A^el^, sagde
Val-demars Fader, „at jeg baade holder as Din Fader
og respecterer ham; men han gaaer sor meget i
Morgensko, og det er^ Pinedød^ ikke godt."
Det var en vanskelig Ting sor mig, der skulde
as Valdemar lade mig øve i ny Vildskab, at
op-tage dette Vink og sige Nogetsomhelst til Fader
^ thi jeg sorstod godt, at der laa Mere i
Or-dene, end de jusk udtalte; jeg havde jo selv suart
mærket, at vor hele Gaard mere vegeterede eud
levede. M^n en Dag, da jeg gik med Fader over
Gaarden, gjorde jeg opmærksom paa, at den ene
Længde dog visk trængte til at ombygges.
„Ia, vist^, svarede Fader; „man hører nok,
at Du kommer sra Kjøbenhavn, hvor man ikke
lærer, hvad Penge koste. Men det er meget
rig-tigt, den skal ogsaa ombygges; vi er ilav med det
og med Mere. Ieg maa jo tænke paa Fremtiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
