Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
^^ tilsøiede han og strøg mig kjærlig om
Haaret.
Det var første Gang, at jeg hørte Fader tale
om Penge eller lægge Vægt paa dem. Men faa
tilføiede han: „Det er endda ikke s^a stor en Kunst
at bygg^ Gaard op; Du, A^el, har en større
Kuust at udsøre: at bygge Dig selv op til at være
Gaardens Herre og Brødgiver sor mange
Men-nesker. Lad os nu kappes^
Ferien gled hen, som lykkelige Dage gjøre:
man sorstaaer ved deres Slutuing ikke, hvor Tiden
er bleven as, og hvad man har gjort med den.
Saa hengik Esteraaret og Vinteren med
Flit-tighed og med Længsel ester Guldranken og ester
Alfefolket, der skulde skytte ind hinsides, naar den
stod i Blomst.
De kom ogsaa saa samvittighedssuldt som Sol
og Sangsngle, og jeg var inde hos dem; men
Skjæbnen havde sundet, at jeg nu var gammel
nok til ikke at nyde Lykken usorstyrret.
Netop medens Iord og Himmel lyste om
^g^ begyndte d^t at tag^ sig underlig mørkt ud i
Brevene hjemmesra. Alle syntes at være vel; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
