Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
følelfe afholdt Husets Folk sig fra at kommen ind
som sædvanlig. Tilsældigvis var alt vort Smør
blevet nedlagt i Tønderne, som vare skrevne, og
Barnet kunde ikke opdrive andet end et lidet Stykke,
som havde været paa Bordet om Middagen. Huu
vilde ikke gaae eller sende over til Forvalteren og
laane. Men vi toge alle Tre saa lidt, af Henfyn
til hinanden, at der endda blev tilovers.
Den Nat og mange følgende Nætter sov
Fader, som vi senere ersarede, paa Gulvet; han
kunde ikke lægge sig i en Seng, der var „skreven".
Ieg tør hverken rose eller dadle Fader for
den Maade, hvorpaa han tog Sagen. En anden
Mand i hans Sted vilde maaskee have gaaet ud
imellem Folk, talt meget, beklaget fig, lagt
Skyl-den paa Andre og paa en eller anden Maade
suudet en lille Virksomhed, der havde forlænget
den haarde Kamp, fom de have a^ bestaae, hvis
Skjæbne gaaer nedad. Men han havde trukket sig
tilbage i Stilhed, var uvant til at færdes imellem
de travle Mennesker, for idealt tilbageholden til at
klage, vinde Medlidenhed og gjøre den i Penge.
Istedensor at søge en Kniv til at aabne „den
Østers, vi kalde Verden", astog han alt mere og
mere as sin Rustning for at gjøre det uhæderligt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
