Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
vilde ^ rent personlig Egennytte ikke taget med i
Regning — bringe hende i Havn; han anlagde
sin Forstands Maalestok paa hendes Lykke; hans
Hjerte var skinsygt paa hendes Kjærlighed til en
Mand, og han troede sig berettiget til sørst og
sremmest as hende at vente opossrende Troskab
mod Familien. Saa ung jeg var, og saa lille min
Søster var — hnn var mellem ti og elleve Aar —
blandede noget Lignende sig ntydelig ind i mine
Følelser. Det, at hun skulde blive reven bort,
salde sra „Familien" — som jo dog var død, den
var kuu hende og mig — stod ængstende sor mig.
En anden Ulykke tænkte jeg vel mindre paa; men
den var dog ikke aldeles sjern sra min Phantasi:
at hun kunde komme imellem Mænd, Mandsolk,
hvis blotte Blik paa hende jeg ikke knude lide.
Men til den Slags Følelser søiede sig, saasnart
jeg saae paa hendes Ansigt, der mindede baade
om Fader og Moder, Kjærligheden ^til hende selv
og de Bortgangne, den Slags Kjærlighed, der ikke
giver Grunde sor sin Vedhængen, sin Omhu og
Angst, men er i hver Blodsdraabe. Og dertil
kom Løstet, min Fader havde taget as mig; jeg
skulde vogte hende „som en Hund". .Den Slags
Løster betyde ikke stort, naar de ere fremkomne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
