Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
med Driften til Daad, og at de, hvis man knnde
skoppe deres Syngen, vilde blive nødte til at give
Sindet Luft paa kraftigere Maade. Plato har
proskriberet Digterne fra sin Republik; jeg vilde
udelukke Sangerne sra min, og skjøndt jeg nu godt
kan indrømme det Paradox i min Stemning, har
jeg dog i en senere Tid faaet en Bestyrkelse sor
min Mening i det Factum, at man ikke kan
faae en Franskmand til at fynge Marfeillaifen for
Spøg eller tidsfordriv; den betyder og bebuder
Noget, naar den fynges, og istemmes kun, naar
man vil gjøre dens Tanke til Handling.
Ieg opgiver iøvrigt ikke den Tro, at mange
as mine Ievnaldrende og as Ungdommen i
Al-mindelighed, naar man kunde tage hver Enkelt
for fig og faae hans Hjertes Trang udfoldet,
vilde sees at nære lignende, om end ikke netop
de famme Aspirationer som jeg, og at de kun ved
at blive en Mængde blive paavirkede as en
eien-dommelig Atmosphære og søle sig i en Strømning,
som de troe maa sølges. Ieg erindrer en Scene
med en Enkelt og de Mange.
Der var en noget ældre Student ved Navn
Andreasen, en lille Fyr med et opvakt og
skarpsin-digt Ansigt, hvem jeg jevnlig talte med, men aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
