Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
neskets Indre, medmindre de have et bestemt,
overskueligt Formaal. De sprede Sindet;
ingen-steds træder man ind i Forhold, som man ikke
kan gaae sra; man sjerner sig ligesom fra sin
Gud, idet man sjerner sig sra dem, hvis Dom
man er vant til at underkaste sig. Hertil kom,
at Grev Fri^, uagtet han virkelig beholdt Tanken
om, at vi skulde søge noget Idealt, ikke troede, a^
det kunde være til Hinder, at han spillede. Det
var og blev hans Lidenskab, og det var i denne
Henseende, som om han reiste paa en Profesfion.
Ieg havde jo ikke den Opgave at forhindre ham
derfra ; der maatte ingen Tvang lægges paa
ham; Spørgsmaalet, der egenlig blev stillet, var,
om jeg ligesom magisk, ved indirecte Paavirkning
kunde udrette Noget paa ham, og et saadant Middel
kunde jeg ikke sinde, allermindst i Førstningen,
da Reiselivets Behagelighed betog mig.
Hvor-somhelst vi kom, fandt vi det bedste Selskab, det
vil sige: unge, rige Mænd as fornem Slægt, der
modtoge os med den største Opmærksomhed og
sørte os til alle Forlystelser. De lignede i Reglen
hinanden i et k^r^r^sk Tr^ bl^ a^b^
mere Ven med Nogen end, at de i paakommende
Tilsælde kunde give ham et Kaardestød. Men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
