Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
om det gaaer ud over mig selv. Der er Noget i
den djævelsk skjønne Lykke, som hver Asten er
mig lige nyt. Hvilken anden Kvinde er en
saa-dan He^"
Dette var den mest usorbeholdne Samtale,
vi nogensinde havde havt om ham selv, en
Sam-tale, der viste mig ham baade som begavet
og ærgjærrig og i visse Maader ^errissen. Men,
sært nok, det skulde vise sig, at den Mening, han
vistnok med fuld Oprigtighed havde udtalt om fig
og sit Forhold til Spillet, netop ikke var rigtig^
og at en Katastrophe derved blev soranlediget.
Udpaa Foraaret gjorde vi igjen en
Bjerg-reise og tilbragte Esteraaret og Vinteren i et Par
sydtydske Residens- og Universitetsstæder, og sørst
det følgende Efteraar kom vi til Paris. Hvad
fra vort Ophold der overveiende paatrænger fig
min Erindring, er Grevens Forhold til den unge
Potter, med hvem vi her sornyede Bekjendtskab.
Overfor ham bekræftede det fig ikke, at Grev
Fri^ havde Glæde as et heldigt, genialt eller in^
spireret cou^ selv om det gik ud over ham selv.
De to unge Mænd kom stra^ i et spændt
For-hold til hinanden som Rivaler oversor Lykkesgnd^
inden. Der blev svagt ymtet om, at Potter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
