Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
i Veien, naar Sønnen ved sit Ord var bunden
til at give Satissaction ved Spillebordet eller med
Kaarden. Hvad havde jeg da at raisonnere over^
Ieg maatte tage Sitnationen, som den var, og
lade hans beroligende Forsikkring gjælde, og naar
der alligevel i mit Sind var en urolig Anelse,
j^g j^g sknttclig de fortrædelige Tanker bort med
det Raisonnement, at hvad man venter og
sor-bereder sig paa, i Reglen ikke kommer.
Denne Fornemmelse blev til en vis Grad
be-styrket, da vi igjen besandt os i det glatte, skntklædte,
høskige Selskabsliv. Alting var saa smilende og
silkeblødt, at man knnde glemme, hvad man vidste:
at Tigerklør skjulte sig bag Silkepoterne. Grev
Fri^ havde ved Indtrædelsen i Salonen ganske
saaet sit muntre, sorgløse Ansigt igjen, ^ie Potter
syntes ligeledes oprømt, og de hilste paa hinanden
med et cordialt Haandtryk. Ieg spurgte mig selv,
hvorsor jeg ikke mellem hele dette Folkesærd med
haarde Hjerter skulde spille min Rolle, skden jeg
havde en, og lægge Mærke, være beredt paa, hvad
der soresaldt. Ieg vilde med den Agtelse, jeg nu
havde for Selskabet, ikke have valgt det; men det
kunde i Tiden være interessant at have været med.
Og forresten gik det her som i Almindelighed: Naar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
