Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
tragtede mig kuu med et Blik, der lignede en
Poets mere end en Politiembedsmands. Der var
virkelig Øieblikke, da jeg troede at have mødt det
hemmelige Selskab, og at det kun ventede paa et
Tegn sra mig sor at søre mig til dets rette
For-samlingssal.
Ieg vilde ikke gjøre nogen Hemmelighed as
mit nye Bekjendtskab for Grev Fri^, men
natur-ligvis heller ikke fortælle ham Alt, og nøiedes
derfor med at sige, at jeg havde trusset Slætninge
af den Afdøde og var bleven vel modtaget af
dem. Han fagde Intet; men af et ufædvanligt
Udtryk i hans Øine begreb jeg, at vort Venskab
fra nn af stod paa meget svage Fødder. Han
kunde ikke sinde sig i, at jeg ikke stod absolut
fjendtlig til de Erindringer, der vare ham
fjendt-lige, at jeg ikke følte mig bunden til ham som en
Clansmand til sin Ches, og jeg erkjendte, at
saa-snart der fra den ene Side, om end ikke i tydelige
Ord, blev gjort en faadan Fordring, fom fra den
anden Side ikke kunde opfyldes, faa burde
For-holdet løses snarest mulig. Selve Løsningen blev
mig imidlertid pinlig af en anden Grund. Ieg havde
„brændt mine Skibe", da jeg tog hjemmefra. Greven
havde rigtignok lovet mig, udtalt det fom en æres-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
