Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen. ^
beskinnede, grønne Vande talte mysteriøst til mig
om Orienten, hvorhen den skyndede sig^ som mine
Tanker saa tidt havde søgt til og ikke opgivet
endnu.
Saa kom jeg til Venedig. Dette skal man takke
Skjæbnen for, hvis man har de to Evner, fom
høre til: en romantisk årefrygt, faa at man knap
nænner at træde haardt paa Marcuspladfens
Mar-morskifer^ og under Hvælvingerne, paa Canalerne,
mellem Paladserne søler Fortidens Aand
sælsomt-sornemt viste om sig — og en Sands for Knnst
og Menneskelighed, saa at man forstaaer, at den
særegne, feeagtige Skjønhed, der er i Form og
Farve, er Frugt af Daad og Bedrift og storartede
Længsker hos en Slægt med stærke og skne
Ner-ver. Saa vandrer man omkring i Stemninger,
der ikke ere religiøse, men som man dog, ester det
græske Ord, bør bringe Guderne Takosser sor;
thi Sjælen vil i en anden Verden søle, at de
have bidraget til dens Vingers Væ^t.
Min Vei gik over Milano og Bergamo,
derpaa en Strækning langs Como-Søenogbøiede
derfra af mod Nordost ind i Landskabet Sondrio,
det ligger tæt nnder Alperne; hele Landet
skraa-ner, gynger og bngter sig i utallige Høie eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
