Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
Henrykkelse. Ogsaa Dantes Beatrice var gise og
hvilken Synd det end er at begjære en anden
Mands Hustru, saa have Menneskene dog til all^
Tider ikke blot undskyldt, men beundret ham, de^
tog sin Næstes Hustru til at være sin Sjæls
Op-løftelse og Frelse.
Ieg veed ikke, om der gjennem mit Sind
gik en kort Mismodighed ved at huske, at hun
var en Andens. Ieg troer det ikke, der dl^ev ikk^
Tid dertil; thi det Vidunderlige, som syntes mig
at være i Tilfældet, og hendes egen Hilsen til
mig tog stra^ Magten over mig. Ia, hvilken
forunderlig Hilsen, saa sorskjellig fra den kunftlede
Damepynt og det kunstlede Selskabsliv, saa
skm-pel og venlig, saa barnlig-tillipssnld og glad ^
hvor den Stemme klang, skjøndt saa dæmpet! For
hende syntes ikke at være gaaet nogen Tid hen^
siden vi saaes i hendes Faders Have, og paa det
Punkt, hvor hendes Tanke besandt sig, blev mit
Hjerte magisk staaende sast.
Dersom jeg var en af Himlens Udvalgte ^
hvad der vilde være en Formastelse as mig at
tænke men dersom jeg var, og dersom jeg
havde været sendt ned paa Iorden sor at smage
dens Sødme og Lyksalighed og askægge Beret-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
