Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
ædle Kvinder satte til mig, og jeg sølte ved hendes
Side, at der var Tid og Kraft og Villie, og det
skulde skee ^ paa en eller anden Maade.
Og medens hnn spurgte, kan jeg dog ikke sige,
at hendes Interesse overveiende eller udelukkende
syntes at angaae mig. Ieg var sor hende en Delaf
Hjemmet, det traadte ved mig tydeligere frem for
hendes Erindring, og samtidig bragte hun Alt, hvad
der havde staaet dyrebart sor mig sra min sørste
Bevidstheds Tid, men som i de senere Aar var
blevet sordunklet, srem i ny og inderlig Klarhed.
Ieg huskede, hvorledes jeg havde bragt hendes
Billed hjem med som en Fremmed i Huset,
hvor-ledes de vare komne mig imøde paa Stentrappen,
og deres Billeder blandede sig med den
vidunder-lige romerske Nat og syntes manede op as Feen,
den gode Genius ved miu Side.
Paa Trajans Forum, hvor Selskabet, betaget
as det Blandede, Sælsomme, Gribende i Scenen
— det magiske, kjølige, tindrende Lys paa den
brndte Marmorlund omkring den store Søile, de
takkede, sorte Skygger sra Husene ^ trods al sin
Tilbøielighed til let Livsglæde talte dæmpet, havde
Hr. v. Hompeskh ved Generalindens Arm nærmet
sig os og sagde: „Hvilket Syn! Er det ikke, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
