Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
I det Øieblik, da Comtesse Felicia sagde, at
jeg gjorde Conr til Hende, skøi en hnrtig Rødme
over hendes Ansigt og Pande; men i næste
Se-cund var der intet Spor as Sindsbevægelse, og
ei heller behøvede der at være nogen, efterfom
hnn jo godt vidste Alt, og estersom hun selv
ikke havde noget sorskende Blik at srygte. Ieg tør
vist ogsaa rose mig selv sor, at jeg tappert skjulte
de Følelser, som Comtessen vakte, og ikke mindst
den heskige Skinsyge imod denne Rytteroberst Della
Rocca og de tolv unge Herrer.
Den Ulykke har jeg ikke havt, at jeg i noget
Øie-blik kunde tvivle om Hende. Ieg har ikke i min
Til-bedelse anvist hende Plads ovensor Dødelige; men jeg
har sølt — og Enhver med nogen Sands, som saae
hende, vilde søle det Samme ^ at huu ikke kunde
sorelske sig paa en lille og skygtig Maade, og havde
hnn nogensinde elsket, saa vilde hnn ikke esker et
Brnd have bevaret et saadant Blik, et saadant
Iomfrn-Blik ^ thi det havde hun^ Hvordan
Forholdet var til hendes ægtefælle, var et
My-skerinm, fom min Tanke nærmede fig saa lidt som
mnlig. Men det, at Andre end hendes Mand
havde benndret og hyldet hende, gjorde mig
na-gende ondt, skjøndt det samtidig syntes mig saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
