Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Arvingen.
troe Venner ^ Carl som den, der i Nødssald
ogsaa skal søre Godsets nnge Mænd i Krig for
Landets Forfvar ^ og det gjør mig kuu ondt, at
det Land ikke er Danmark."
Ved de fidste Ord sprang jeg op, greben af
en Sindsbevægelfe, fom det vilde tage mig Timer
at forklare. I den evige Stad, paa
Keiferpalad-fets Ruiner, havde jeg truffet det hemmelige
Sel-skab, eller hvad jeg egenlig havde forstaaet under
dette Navn^ den Magt, der bydende skulde anvise
mig mit Livs Formaal. As Skjæbnen havde jeg
begjært at faae vor Gaard tilbage og gjensknde
Hende; jeg havde faaet begge Ønsker opfyldte, for
at Hun skulde vife mig, hvad de betøde ^ thi det,
hun udpegede fom Fremtidsmaal for fig, var jo ogsaa
mit^ Ieg var jo det Barn, min Fader vilde have
taget i Haanden og ført ud paa Balconen^ Han
sknlde bygge Hnset, jeg sknlde kappes med ham
om at sortjene det! — Men som Roms Herskere ved
at saae Blik paa den uendelige Udsigt hinsides
Bjergene vare bleven grebne næsten as Vanvid,
as en nmaadelig Krastfølelse og en ligesaa umaa^
delig Asmagtsfølelfe overfor det Dulgte, faaledes
blev ogsaa jeg greben samtidig baade as
Henryk-kelse over at erkjende mit Maal og as Forsagthed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
