Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Arvingen.
Hentydningerne i Slutningen af Brevet hid-
rørte fra, hvad Eomtesfe Felicia havde fortalt mig
om Indignationen hos Nogle i Anledning af, at
vi vare blevne borte i Peterskirken. Men jeg
sknlde snart erfare noget Mere derom. Thi da
jeg næste Dag mødtes med Greven i Paladset,
fulgte han med mig ned ad Yi^i ^eiice og sagde
underveis:
„Nu troer jeg, vi have fundet Medicinen for
min Søn."
Dette var enten forbausende oprigtigt ekler
meget dunkelt, og jeg nøiedes med at svare: „Det
er jo heldigt; men, som Greven veed, er Rom
ikke berømt sor skne gode Apotheker."
„Det gjør Intet", sagde han; ,,vi ere as den
Slags Folk, at naar vi søge^ hdad der kan fr^
Fri^, saa taales ingen Hindring, og ingen
Van-skelighed er sor stor."
Det blev alt mere ligefrem og henfynsløsk;
man hyllede fig ikke engang i Ord, der tilstedede
en dobbelt Mening, og jeg knnde dog ikke saae
Andet nd end, at et ægteskab med en Anden
vir-^elig frembød en alvorlig Vanskelighed for en
Tredie, hvis man ikke kunde og vilde fætte fig ud
over alle Love. Ieg svarede: „Ia, Hr. Greve,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
