Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Arvingen.
sor Eomtesse Felicia, at der havde sundet et
Sam-menstød Sted mellem Grev Fri^ og mig,
soran-lediget ved, at han pludselig saae mig i østerrigsk
Unisorm.
„Ia," sagde hun, „jeg har advaret Dem;
man skal ikke give skg stykkevis."
Men imod Sædvane spnrgte hun ikke meget
og rystede blot paa Hovedet. De sølgende Dage
saae jeg Astrid lidt alvorligere end sædvanlig,
men nden Spor i det skjønne Anskgt as, at
hun sølte nogen Uro eller troede at have Noget
at bebreide mig. Netop dersor sorskede jeg endnu
ængsteligere end sør i mit eget Sind ester, om
jeg havde Noget at bebreide mig, om jeg knnde
have nndgaaet det Indtrusne. Ieg knnde ikke
sknde andet Svar end Nei. Ieg stræbte ogsaa
ester at ndsknde med min Tanke, hvad dog
Gre-vens Hensigt knnde være. At han og hans Søn
ikke vilde løbe til Baron Panin i ^ien og klage
som Skoledrenge e^ler søre borgerlig Sladder, var
mig klart nok. Men at de ikke havde opgivet
Spilet, var mig ligesaa klart ^ skjøndt jeg tillige
her mødte en uigennemtrængelig Dunkelhed.
Længe sknlde jeg ikke gaae omkring i denne
Slags Uro. Fra Baron Panin i ^ien kom et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
