Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
^ Arvingen.
hed, som Iorden kan give, saa nær, lige til at
gribe, og see den sorsvinde mellem Hænderne!
„Men er det da virkelig mnligt, at vi igjen
knnne skilles^" raabte jeg, da alle Ord stødte
as-mægtige mod denne værste Hindring as alle.
„Skal virkelig en Kudsk og Heste søre Dem til
een Side og mig til en anden Side as Verden ....
det vil jo være at skide mig istykker .... det er
imod Tingenes Natnr ^ — husker De da ikke
de Breve, jeg skrev Dem til i Rom^"
„De Breve, jo, de glædede mig meget
den-gang. Deri var altid i det rette Øieblik en
aand-snld eller spøgende Vending, og selve Ømheden
deri syntes mindre at gjælde mig end Barnet,
De engang havde kjendt. Og det var jo ogsaa
correct dengang. Nu kunde jeg ikke bygge mit Liv
derpaa."
Der var endnu et Argument; men det kunde
jeg ikke berøre: den Tjeneste, jeg nys havde viist
hende. Men isamme Øieblik vare hendes Tanker
ved Gjenstanden, og hun sagdes „Saa mat er jeg
bleven, at jeg ikke engang tilsulde kan paaskjønne
den store Tjeneste, De har viist mig. Ieg er vis
paa, at jeg aldrig knnde have tilgivet Dem, hvis
De havde havt Magt til at srelse Børnene og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
