Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skadelighed for Den. der tænker, taler eller handler
ondt, og det Godes Gavnlighed. 1 den Henseende
kunne vi aldrig være i Tvivl. Eet kjende vi visselig
ikke: Tilblivelsen og dens Modstykke: Døden. Men
imellem disse to Yderpunkter er Alt fast og sikkert:
en Verden paa det Inderligste og Fineste
gjennem-tra-ngt og gjennemvævet af en moralsk Lov.
I vel omtrent den sidste Snes Aar af sit Liv arbejdede
Goldschmidt næsten uafbrudt med denne Nemesis-lde.
Han sagde: Haardnakkethed er et af mine
væsen-ligste Karaktermærker. At blive ved med Fordybelsen
i den samme Ting uden Afbrydelse, uden Forfriskelse
ved Afvexling, det er mig eget. Havde jeg ikke Andet
end en stor Sten at bearbejde, saa blev jeg ved
dermed, til den var horet igjennem. Derfor giver jeg mig
saa ihærdig af med min Nemesisopgave.« Han skrev
som bekjendt paa en Bog, der ganske anderledes
end anden Del af »Livs Erindringer og Resultater-*
skuldre koncentrere og præcisere hans Studium og
Opfattelse af denne Sag. Jeg kom op til ham en Dag,
vel omtrent Kl. 2. Han sad ved sit Skrivebord. Strax
efter at jeg var kommen ind, sagde han: »Hør nu, kan
dette siges kortere?« Han oplæste saa vel omtrent hvad
han havde skrevet paa en Side i Oktav. »Jeg troer
ikke, det kan siges kortere«, svarede jeg. »Jo, vist
kan det saa,« afbrød han, »og jeg har nu siden imorges
siddet og baxet med det. Nu har jeg 21 Gange skrevet
den Bog om, og den er endnu ikke kort nok . Han
viste mig da, at den oprindelig var skreven paa Fransk
og en Del af den var trykt, men saa konfiskerede han
det Hele, fordi han ikke havde faaet sagt netop det,
han vilde. Snart efter tilføjede han: »Jeg bekvenimer
mig neppe nogensinde til at udgive den Bog, fordi
Ingen vil forstaa den som jeg, Ingen vil læse den med
Gemyt eller se, at dens Forfatter med rørt Sind er
gaaet helt op i den, saa at han slet ikke veed, hvad
hans Liv vilde været blevet til, hvis han ikke havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
