Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ikke have noget med Spidsborgerlighcdcn at gjorc.
Selv ved ct Whistbord kunde han afvise en lille
Gcmyt-lighed mellem Spillene. Hvad siger De?« eller »De
spiller ud! . lod det fra hans Muml. Han kunde
indbyde nogle Venner med paa en Skovtur, hvor han var
rn udmærket Vært, han kunde endog spille en Pot
Kegler, men - gemytlig, det var han ikke. Her taler
jeg om den populairc Betydning af Ordet; paa anden
Maade havde han meget Gemyt: han ejede ct varmt
Hjertelag. Hans Deltagelse kunde være saa velgjorende,
fordi han var sund og hjertelig. Jeg kan ikke lade
være at fortælle, at da mit Hus engang var stærkt
bc-f.engt med Difteritis og Ingen maatte komme derind,
ringede det paa Doren, og det var Goldschmidt. Jeg
vil ind til Dem, jeg vil se, hvordan De har det, sagde
han. Jeg bad ham om endelig at gaa, jeg holdt stærkt
igjen, men han vilde ind. Saa trak han sin Handske af
og sagde: Her cr min Haand! Dc skal se, at De ikke
c r lukket ude fra Venner. Jeg cr ikke bange for
Smitte.-Og som han selv kunde være hjertelig, være det
sagt til hans Ære, at han trængte til Hjertelighed. Han
sagde: Naar man har provet Hjerteligheden, saa cr
Høfligheden kun I.igct deraf.-
»Noget dulgt Barnligt folgcr altid Geniet, selv til
(iraven. Det er hans egne Ord, og Mange ville vel
mene, at denne reflekterende Mand intet Barnligt
havde ved sig. Men saa tager man fejl. Det var
tvertimod indtagende at se ham tale med Born, drage
dem til sig, forære dem en lille Gave, han bragte med,
og gaa ganske ind paa deres Forestillinger. Han talte
raskt, djærvt, friskt til dem, især naar det var Drenge;
hans Mening var, at »en Dreng skal være naturlig,
glad og djærv.« Noget Andet cr det, at han, Eneboeren,
kunde blive ncrvcus, naar dc stojede for meget, og ikke
ret taaltc at have dem stadig om sig. Han vilde have,
dc skulde være artige. a
Det Sentimentale afskyede han Han havde tænkt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
