Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Erindringer om M. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Iaa han ganske hen, næste Dag den 27 Juni
-var han ude at spadsere. Han kom da om
Eftermiddagen og sagde til mig, der den foregaaende Dag
havde seet ham i Sengen: »Igaar folte jeg mig meget
syg; men da jeg idag gik paa Kjobmagergade,
mærkede jeg med Et, at nu var det forbi. Den
Fjeder, der havde holdt Sundheden nede, sprang op,
og nu er jeg rask. Saadan helbredes jeg
altid.-Kræfterne vare dog faa, og om Aftenen kunde han
være ’dødtræt Han satte sit Haah til I.uften og
Badene ved Blokhus, og med sin Søster opholdt han
sig der fra 5. Juli til 3. Aug. Men han rejste svagere
derfra. Morgenen efter sin Tilbagekomst gik han sin
Tur som sædvanlig, men da han kom hjem, sendte han
Bud efter Lægen, da de Smerter i Mave og Ryg, som
han allerede for sin Afrejse havde lidt af, vare tagne
til. Om Eftermiddagen gik han iSeng, og efter Lægens
Anordning blev han gnedet med Kloroform, og da
dette ikke hjalp, fik han varme Omslag, hvilket heller
ikke gav Bedring. Fra Torsdag den 4. til Søndag den
14. Aug. var Tilstanden temmelig uforandret, han spiste
mange Æg hans stadige Yndlingsspise hver Dag
blev han baaren ind i Lænestolen i sit Studereværelse,
og man troede, det Hele kun var en Forkølelse, som
snart vilde svinde. Om Søndagen Kl. 9’(> fik han
imidlertid en Blodbrækning, som gjentog sig i Løbet af
Eftermiddagen, og da indsaa man, at hans Tilstand var
saa godt som haablos. Selv synes han ikke at have
mærket, det var Blod, han kastede op; han troede, det
var Rodvin og Vand, som han havde drukket — hvi-i
det da ikke var Noget, han sagde for at berolige sine
Nærmeste. Han sov ikke meget Søndag Nat, og hele
Mandagen talede han kun lidt, hvilket var paabudt
ham; men han var klar og rolig, indtil Dødskampen,
som var let, indtraf Kl. 41/». Kl. g’/» udaandede han
let med sine Nærmeste omkring sig. Hans Son iler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
