Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 5. Oktober 1884 - Tolstòy, Alexis. Hertug Knud. Digt. Fra Russisk ved Thor Lange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nr. i.
HJEMME OG UDE.
9
Saa ride de langs med det rullende Hav,
hvor Sku ni over Sten ligger stænket.
Den fremmede Sanger dem folger i Trav,
han rider med Hovedet sænket.
10
Der vifter ved Stranden en Foraarsvind,
i Hestenes Manke den leger;
sidelængs lober Dønningen ind
og rifler Sandet i Streger.
11
Da taled en af de Svende to,
som skulde med Hertugen drage:
Der tabte din Hest, Herre Hertug, en Sko;
nu vende vi heller tilbage.
12
Men Hertugen nikker til Svenden derved
med Lys om sin Mund og paa Panden:
1 Morgen sende vi Bud til en Smed,
han smedder Hesten en anden. —
13
Der snor sig en Sti, hvor Krattet er tæt,
blandt Tuer duggede, vaade;
Taagerne slynge derover et Net
af flagrende, hvidlige Traade.
14
Da holdt med et Svip over Gangerens Kryds
den anden Svend ved hans Side:
Vend om, Herre Hertug! jeg saa dig fornys
i Saddelen hovedlos ride!
15
Men Hertugen ler: Du har sovet maaske!
jeg selv er lyslevende vaagen.
Mit Hoved, jeg tænker, faar nok du at se,
naar först vi er uden for Taagen.
16
Vejen gik frem mellem blomstrende Tjern
med snehvide Blomster belæsset.
Der sang alle Foraaret* vingede Born,
og Jordbærret funkled i Græsset.
17
Alt Hækken af Roser var halvt sprungen ud,
det myldred af gul Akeleje,
og sugende Vellugten ind. sagde Knud:
Et Liv er et kosteligt Eje!
18
Men Sangeren stjaalent paa Hertugen ser,
og hemmelig Ynk ham betager;
saa tryg er den Herre, saa trøstig han ler,
saa tillidsfuld er han og fager.
19
Skal Sværdet i Nat med et eneste Blink
i Ungdommen vorde hans Bane!
Og Sangeren tyder med Omsvøb og Vink
paa Karen, lian ikke vil ane.
20
Han synger en Sang paa den ensomme Sti
ved Kyst under skovgroet Lide;
Brusen af Havet sig blander deri:
0 Hav, o du vuggende, vide!
2 I
Der boede en Konge bag Havet i Vest,
1 Strid kunde ingen ham bestande;
saa bad hans Fjender med Svig ham til Gjæst
at rane hans Liv og hans Lande.
22
Men Havet saa deres onde Sind,
ulets Bolger alle Vegne glide.
Bliv hjemme, Konge, kvad Vover og Vind.
0 Hav, o du vuggende, vide!
23
Du drager til Fest og til Drikkelag,
du drikker din Død med det samme;
det blanke Sværd bliver hvæsset i Dag,
1 Morgen skal det dig ramme.
24
Den Konge lød ikke Havets Raad,
han turde paa sin Manddom lide;
han satte i Hav sin forgyldene Baad,
o Hav, o du vuggende, vide!
25
Han vandt i Raa sine Silkesejl,
med Graad dem Taagerne dugge,
og Baadens Stavn og forgyldene Spejl
saa sørgeligt Bølgerne vugge. —
26
— Sangeren saa paa Knud Hertug med List
at vække hans slumrende Tanke,
men Hertugen river en Blomst af Kvist
og fletter i Gangerens Manke.
27
En halvkvædet Vise han ikke forstod,
sin Skæbne han ikke vil kjende;
og Sangeren tier med sorrigfuldt Mod.
saa synger han Visen til Ende:
28
Den Konge kom aldrig igjen fra en Fest.
hvor Fjender kun sad ved hans Side,
de delte hans Rige bag Havet i Vest.
o Hav, o du vuggende, videl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
