- Project Runeberg -  Hjemme og Ude. Nordisk Ugeblad /
3

(1884-1885) With: Otto Borchsenius, Johannes Magnussen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nr. 1. 5. Oktober 1884 - Tolstòy, Alexis. Hertug Knud. Digt. Fra Russisk ved Thor Lange - Gjellerup, Karl. Det sorte Thermopyle

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HJEMME OG UDE.

Nr i.

29

Der stander en Høj bag den stenede Kyst,
og Maagerne flyve derover.
Der ligger han stille med Sværdet i Bryst,
i Højen han ligger og sover.

30

Der ligger han død i ain ensomme Grav
ved Kysten, hvor Bølgerne skride,
begrædt af det vide, del vuggende Hav,
o Hav, o du vuggende, vide! —

31

— Og Sangeren atter paa Hertugen saa,
men intet kan Hertugen sanse;
han siger: I Morgen vil Godtvejr vi faa,
se bare, hvor Myggene danse.

32

Han stirrer paa Floret af dansende Myg,
som bæver paa Solguldets Bølger,
og Solen gaar ned, han er glad, han er tryg,
en daarende Drøm ham forfølger.

33

Hvor skulde det Vink finde Plads eller Sted,
naar Tankerne gjøres ham blide?
Han nynner kun sagtelig Omkvædet med:
O Hav, o du vuggende, vide1

34

Ham kan ingen frelse, hans Død er bestemt,
usynlig den over ham suser.
Han tror, det er Foraaret; alt har han gleint
i Foraarets Luft, som beruser.

35

Han indaander Trolddommen. Sangeren tav.
— Da tager en Fugl til at tale.
Klingende plasker det rullende Hav,
og rode sig Skyerne male.

36

Han lytter til Toner og, Fuglesang,
han rider sin Skæbne i Mode;
Havet, det rullende, plasker med Klang,
og Skyerne male sig røde.

Det sorte Thermopyle.

Af Karl Gjellerup.

13et var klart Solskin om Morgenen, da jeg
vaagnede ved Larmen af Drejebroen, der om Natten
aflukker det strømfarlige Euripos, og jeg saa det
gamle Knlkis med den hojbuede Aquadukt, sin
takkede og taarnede venezianske Borg og det gamle
Brokastel midt i Sundet spejle sig i gyldenblankt
morgentaage Vand, omgivet af Øens og Fastlandets
violette Stenbanker. Men medens vi dampede op ad
Euripos langs de stejle Kandilibjærge, var det blevet
mere skyet, og nu da vi passerede Nordvestpynten
af Euboea med de Lichadiske Øer og stod ind imod
den maliske Bugt, var det helt overtrukket, med
Ruskregn og lavttrækkende Skyer, som snart kun lod
Sokkelen af Fastlandets Øtabjærge træde mørkt frem
mellem dens flossede, dampgraa Slor og den
sten-graa spejlløse Vandflade.

Jeg sad inde i Røgkahytten og læste, da en
Græker kom ind, bankede mig paa Skuldren og
sagde i en højtidelig Tone: — Thermopyle . Jeg

takkede pantomimisk, fordi han havde holdt sit Lotte,
og fulgte med ud. —

Vi vare ud for det Sted, hvor Øtabjærgene naa
Havet. Mod Nord bredte sig den lamiske Slette
Myrmidonernes frugtbare Hjem, og Akillevs’ gamle
Kongerige. Den mørke Bjærglinje fik næppe Lov
at skraane lidt op fra Sletten, før T aagen naaede den
og viskede ud, — akkurat som paa en Kultegning,
hvor Læreren med en uskaansom Tommelfinger har
gnedet det fortegnede bort. Strax derefter kom en
stor Tværkloft, hvori Taagen hang fast; den trak
sig ud af den over den lysere Xordva>g, medens sydfra
en mørk Klippe skød sig frem foran den og groede
foroven op i den med pludselig forsvindende sorteblaa
Skov. Men en lysende hvid Linje slyngede sig fra
Kløften ned om Foden af denne Klippe og trak sig
bredere langs hen mellem den og Havet.

— Ser De det hvide dér?< sagde Grækeren —
Thermopyle, — Leonidas

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:54:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mhjemogude/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free